Mit navn er Thea Munch.

Jeg er født og opvokset på solskinsøen Bornholm, men bor i travle og charmerende København.

Til dagligt læser jeg en kandidat i uddannelsesvidenskab, arbejder med marketing i en rekrutterings- og searchvirksomhed og er forperson for Ungdommens Røde Kors projekter ‘Studerende Fanger’ og ‘Frie Studerende’, som er tilbud om en frivillig studiestøtte til indsatte, som ønsker at tage en HF, og til løsladte, der læser videre efter endt afsoning.

Jeg blogger om rejser, mit eget hverdags-univers, uddannelse og at være ung i 20erne. Derudover er jeg et STORT familiemenneske med en forkærlighed til kanelsnegle, bearnaise sauce og tandsmør. Jeg er dog mest aktiv på Instagram, hvor jeg dagligt deler billeder, stories, tekster og guides – I er mere end velkomne: Theamunch1

Jeg er lidt af en globetrotter. Indtil videre har jeg besøgt ca. 30 lande. Hele verden er på min bucket list!
Jeg håber, at du vil føle dig hjemme her på domænet. Velkommen til. ♡