JEG ER DYGTIG, MEN FØLER MIG SOM EN FIASKO

RØDDER

Hey loves!

Jeg er lige kommet hjem til København igen, efter at have været hjemme på Bornholm på efterårsferie. Definitionen af “hjem” er egentlig ikke en selvfølgelighed. Jeg har adresse i storbyen, i København, men jeg er mere hjemme på landet og i naturen, på Bornholm. På den anden side tror jeg på, at vi er hjemme, hvor end vi befinder os. Verden er vores hjem, og så længe vi føler os hjemme i os selv, og eventuelt har vores familie hos os, så er hjem hos os. Sådan har jeg det i hvert fald. Når jeg er hjemme hos min kæreste og han holder om mig, føler jeg mig også hjemme.

Bornholm var tiltrængt og min ferie kunne ikke have været blevet spenderet bedre! Som I ved, er jeg et kæmpe-giga-mega-monster-stort familiemenneske (og en lige så stor tryghedsnarkoman). Alt i alt har efterårsferien været meget afklarende på mange punkter, samt helt igennem fantastisk. Jeg har fundet ro i mig selv igen og jeg skal huske (!!!), at jeg skal nyde vejen i livet, fremfor kun at fokusere på målet. Et eksempel kunne være eksamen. Jeg har det med at stresse helt ud i eksamensperioder. Det resulterer ofte i, at jeg kun koncentrerer mig om at få det overstået – men det er spild af timer, liv og smil. I stedet vil jeg nu øve mig på, at nyde vejen/nuet, selvom eksamen kan være et stort pres og en stressfaktor for os studerende. Som jeg ofte skriver og siger på mine sociale platforme; livet er en kunst, og det tager en livstid at lære at leve – men det er en del af at være til som menneske. Vi fejler, vi elsker, vi dummer os, vi griner, vi prøver, vi vinder, vi skammer os, og vi lever… Alt er en del af vores dannelsesproces, og selvom vi gerne ville være mange af livets udfordringer foruden, så er hvert enkelt dump på vejen med til at forme os som individer. Der er fx ting i mit første parforhold som jeg tit ønsker, at jeg ikke havde prøvet/erfaret, da det har skabt en irriterende mistillid i mit hjerte (trust issues). Jeg arbejder hele tiden på at fremelske mine gode værdier, fremfor at kigge på mine sjæle-ar. Vi er som vi er, og vores livshistorie er manualen til hvorfor vi er dem som vi er (mega spændende synes jeg – tænk hvis man kunne læse folks “manualbeskrivelse” bag på ryggen af dem. Jeg tror, at man ville blive overrasket!). Der er også flere hundrede positive ting, som har gjort mig til den jeg er, og dét er skønt at tænke på! Vi har det med at fokusere på citronen frem for æblet (#NOHATELEMON). Husk at der ofte sker 10 fantastiske ting i dit liv, når du møder ét enkelt bump.

Da jeg skulle med færgen i morges, fik jeg allerede hjemve før færgen sejlede. Min mor havde lavet en luksus madpakke til mig med en ostebolle og en kanelsnegl. Det hyggede jeg mig gevaldigt med, og det var et lille plaster på såret. Nu er hjemme i den travle storby igen og senere skal jeg hjem til min kæreste. Jeg har savnet ham voldsomt meget. Søndag skal jeg på arbejde og mandag begynder en ny uge – men det tænker jeg ikke! For lige nu, er jeg bare mig – i nuet.

P.S. Min mor og jeg var i biografen og se “Jagtsæson” – kæmpe anbefaling! Fuck den var sjov!

– T <3

Mors grød <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEG ER DYGTIG, MEN FØLER MIG SOM EN FIASKO