JEG ER HELDIG FORDI:

JEG ER DYGTIG, MEN FØLER MIG SOM EN FIASKO

Hey loves.
Længe siden. Kender I “impostor-fænomenet”? I kender sikkert godt til stress, angst og depression, men jeg synes virkelig, at  betydningen bag imposter-fænomenet ramte lige i mit kvindelige studie-sind (der P.T. er så stresset som en struds uden hoved). Udtrykket dækker over en selvkritisk tilstand, hvor egne fejl er en trussel for tilværelsen, og derfor skal de straks nedlægges; lidt som en kamæleon skyder blod ud af øjet og sender fjenderne retur (it’s a thing – Google it). Udtrykket dækker også over præstationsangst op til eksamen, selvom sidste eksamen gik godt. Det handler om et urealistisk selvbillede. Jeg tror bund ærligt, ift. mit studie men også socialt, at jeg både er for perfektionistisk og til tider imposter-ramt. I min gymnasietid, har jeg nok fået hele paletten af karakterer. Jeg er ikke sådan en person, som er middelgod til alt. Enten er jeg rigtig god til noget eller ikke – sådan tror jeg i hvert fald at det er, ellers har jeg bare haft nogle skod skolelærer, hvilket der helt sikkert findes alt for mange af, haha. Jeg tror på, at alle kan lære alt, hvis bare de har en lærer som er god til at lære fra sig. Nok om det. Nu går jeg på Uni, og pensum handler kun om relevante ting ift. mit uddannelsesområde (hvilket jo ikke er tilfældet i gymnasiet; der har man lige fra Spansk, Kemi, Religion til mediefag osv.). Jeg taler aldrig rigtig om karakterer, da jeg synes, at karakterræset er noget fis (men for at få min pointe frem i dette indlæg, nævner jeg det). Jeg synes, at vi burde fokusere mere på at være en god karakter (som menneske), end at få en god karakter ned på et stykke papir. Det jeg siger nu er selvmodsigende, idet jeg selv ønsker at gøre det så godt som muligt. Både til eksamen, men også socialt ift. kæreste, familie og venner. Til min sidste eksamen fik jeg karakteren 12 = den største “godbid” du kan få som studerende. Jeg læste konstant og knoklede virkelig røv. Jeg blev super glad og tilfreds med mig selv og følte mig vellykket. Men altså… Jeg er jo vellykket, uanset hvilken karakter jeg får – fordi jeg er en karakter som menneske, der vil det bedste for andre. Og gør jeg mit bedste, er det altid godt nok! På trods af en flot eksamen sidste semester, er jeg rædselsslagen for dette års eksamener. Det ene modul finder jeg utrolig udfordrende, hvorfor jeg føler mig som en fiasko for tiden. Her den anden dag, brød jeg sammen i gråd og hyperventilerede på vej ned i Rema, fordi tankerne og stressen blev for meget. Jeg havde glemt at købe havregryn og måtte derfor afsted, ud for at købe ind, før forelæsningen. Halvvejs flød mit bæger over… Jeg har følt stressen snige sig ind på mig i noget tid nu, hovedsageligt pga. skole og frygt for eksamen (også kaldet eksamensangst – jeg har seriøst diarre en uge før og frem til min eksamen, lol). Det er sket før – det med de der “breakdowns” – eller angstanfald, som nogle af mine veninder kalder det. Jeg ved ikke meget om angst, så om det er det, eller bare ren stress, aner jeg ikke. Jeg kollapser pludselig, når min krops behov for ro ikke bliver prioriteret eller lyttet til. I forvejen er jeg særligt sensitiv, så det er virkelig ubehageligt at ramme bunden pga. stress og tankemylder… Jeg tror mange unge har det sådan, hvilket også er derfor jeg skriver det her indlæg – du er aldrig alene, og heller ikke om “fiasko-følelsen”. Jeg tror, at mit problem er, at jeg gerne vil være den bedste version af mig selv… hele tiden… overfor alle. Men hvem kan det? Jeg skuffer automatisk mig selv ved at sætte disse urealistiske og umenneskelige krav. Jeg prøver at lade være, men det er en proces. Da mit tude-flip lakkede til ende, ringede jeg straks til mine forældre. Når jeg er ked af det, har jeg brug for mine nærmeste. Det var rart at få grædt og talt ud, selvom det ikke er første gang at filmen knækker. Jeg er bare så træt af at føle mig stresset. Heldigvis, nu tre dage efter, har jeg det meget bedre. Mit hjerte banker stadigvæk lidt hurtigt, men tankerne og frygt for egne fejl er blevet mindre aggressive. Jeg skrev alle mine stressfaktorer ned på en blok papir, som lå på mit natbord. Der var private ting, eksamen, ting jeg skulle huske at få gjort, og at jeg ikke er nok ude i naturen og få frisk luft osv.
Den dag blev jeg hjemme fra skole. Det var det bedste for mig, og nu måtte jeg begynde at lytte til min krop, som kun har til opgave at passe på mig. Dagens agenda blev derfor at slappe af, og få orden på de ting der stressede mig. Inden solen gik ned, havde jeg stort set ordnet alt – i mit eget tempo. Jeg fik også gået i naturen og nydt den friske luft. I går og i dag har jeg prøvet at fokusere på mit åndedrag og at trække vejret dybt. Jeg føler mig stærk, men følsom. Selvsikker, men sårbar. Lykkelig, men stresset. Dygtig, men som en fiasko. Omfg, det er sgu psykose-forvirrende og personlighedsforstyrrende at være ung studerende i dag, haha. Jeg føler seriøst at alle har stress, angst og klamydia. Måske sælger Netto det som en SU-venlig pakkeløsning? Hvad ved jeg. Lige nu har jeg det O.K. Jeg har i hvert fald ikke klamydia, jeg græder ikke og er kun 43,5% psykisk ustabil. Syg humor, I know. Undskyld ikke undskyld (wauw, mange ting lyder bare bedre på engelsk). Stress og angst og klamydia er nærmest blevet en folkesygdom pga. et pressende samfund og ubeskyttet sex. Jeg vil prøve på, at tage tingene mere som de kommer, fx. eksamen. Og jeg vil prøve på ikke at undervurdere og sammenligne mig selv ift. andre. Jeg er “bare” et menneske, ligesom du, og jeg tør vædde med, at vi alle har vores opture og nedture, samt usikkerheder. Selvom jeg er sårbar, gør det mig ikke svag. Jeg er stærk og dygtig, også selvom jeg lige i øjeblikket føler mig lidt som en fiasko. Pointen er; bag en gulerodskage, brug kondom, klip dine tånegle og se nogle søde hundevideoer (HER er min yndlings! Du SKAL og må se den. Det er det sjoveste EVER!!!!) Nå… Fuck det blev et langt indlæg. Tak tankemylder.
Well, hej. Hvis du stadig er med mig.

Knus!
– T <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEG ER HELDIG FORDI: