SÅDAN HAR JEG DET LIGE P.T.

OM DEN MISFORSTÅEDE TVIVL

Hey loves!

”Hvordan ved man, at man skal slå op med en kæreste?”

En veninde kom hen til mig, på mit arbejde, for nogle uger siden. Hun spurgte mig, hvordan jeg vidste, om valget angående at slå op med min ekskæreste var det rette. Vi havde en lang samtale. Jeg sagde til hende, at man ofte ikke er i tvivl, når man er i tvivl. Men kærlighed er ikke sort og hvidt, og alle parforhold er forskellige nuancer af kompliceret og fantastisk, så derfor er det svært at give råd til tvivlende hjerter. Dengang jeg slog op med min ekskæreste, havde jeg været meget i tvivl om vores kærlighed. Forholdet var blevet ødelagt af løgne, jalousi og tillidsbrud, så egentlig var min tvivl ikke tvivl, men frygt for at afslutte et kapitel og sætte det endelige punktum. Da jeg langt om længe afsluttede kapitlet, begyndte et andet. Mit liv standsede ikke, som jeg havde været bange for. Min mavefornemmelse havde længe fortalt mig, inden jeg tog valget om at komme videre, at min ekskæreste og jeg ikke ville få en lykkelig fremtid sammen; men hver for sig. For mig at se, er man kun kærester, så længe man tror og håber på, at det er for evigt. Fuck om det bliver sådan – det ved man jo aldrig, men det hjælper at tro på det. Go with the flow og vand græsset, der hvor græsset har potentiale til at gro. Kæmp for kærligheden og for dem du elsker, men giv slip på det der ikke længere er godt for dig. Mærk efter. Giv det/kærligheden/ham/hende en chance til. Måske fem. Men kend din grænse og mærk efter hvornår nok er nået. Vi kan ikke danse tango hele livet. Så husk, hvis du er i tvivl, er du ikke i tvivl. Og lyt til din mavefornemmelse; den er trods alt tættere på dit hjerte, hvis tankerne i hovedet leger kluddermor. Stol på dig selv.

– T <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SÅDAN HAR JEG DET LIGE P.T.