DERFOR HAR BLOGGEN STÅET STANDBY

MINE REJSEPLANER I 2019

Hey loves!

I starten af året havde jeg ingen planer om at rejse i 2019 – kun til Bornholm selvfølgelig, da jeg ikke kan undvære min familie.
Der er dog kommet lidt ændringer i programmet. Udover at skulle til Bornholm hist og her, skal jeg også rejse til Færøerne, og være sammen med en veninde i fem dages tid. Jeg glæder mig til at se naturen og prøve deres fisk, som skulle smage helt exceptionelt godt! Det skal nok blive en skøn lille getaway midt i sommerferien. Min kæreste og jeg har også tænkt på, at rejse et sted hen i sommerferien. Vi har snakket lidt om Spanien eller Italien. Jeg har ikke været nogle af de steder, så jeg er ret spændt (I ved jo hvor meget, jeg elsker at rejse!). Har I nogen idéer til en kæresteferie? Det jeg glæder mig mest til er nok, at have ham jeg elsker helt for mig selv, i helt nye omgivelser. Jeg bor selv med to roomies, og min kæreste bor med fire. Selvfølgelig kan man lukke døren til værelset, men det bliver nu noget helt andet, at bo på et hotel – bare os. Det bliver også dejligt at trække stikket ud, glemme hvilken ugedag det er, sætte de huslige pligter på standby, kun bekymre sig om hvad man skal vælge på menukortet, og bare nyde nuet med den man elsker. Jeg ser også frem til, at jeg skal rejse med min mor igen. Vores første rejse sammen var i sommerferien 2018, hvor vi rejste til Island. Dét var den fedeste oplevelse (som I kan læse om HER). Gad vide hvor vi skal hen næste gang, og hvornår det bliver aktuelt – men én ting er sikkert; jeg glæder mig allerede!

– T <3

6 kommentarer

  • Romantik? Rom! Punktum.
    Eller Venedig som er den mest fantastiske by (men den ses bedst tidligt, morgen, og aften, hvor der er super stemning og ikke så mange turister.
    Rigtig god ferie alle steder 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Thea Munch

      Hej Marina! Du er den tredje som anbefaler Rom – der må være noget om snakken! Venedig lyder også utrolig romantisk. Læste i mine teenageår det erotiske kærlighedseventyr ”Itanlienske nætter – Venedig”, af Irene Cao, så det havde da klart været sjovt selv at prøve kræfter med sit eget kærlighedseventyr dernede. Tak for tip! 😀
      Knus!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg vil helt klart anbefale Rom og Firenze! Det er begge så dejlige steder, der samtidig passer så perfekt til en hyggelig og romantisk kærestetur. Var der selv for to år siden på en sådan tur – kan skønt anbefales. Knus <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Thea Munch

      Hej Cecilie!
      Tak for din kommentar. Har altid ønsket mig at komme til Rom, det lyder så skønt og romantisk! Det bliver spændende at se hvor vi ender! Faktisk har vi lidt tænkt på, at tage af sted på en afbudsrejse og blive overraskede <3
      Knus!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Spændende rejsemål 😀

    Jeg vil anbefale en sand kæreste-klassiker, nemlig Paris, ellers har jeg også Milano og Barcelona højt på listen 😀 Min sidste kæresteferie var til Warszawa, hvilket også var helt fantastisk og den næste går til Prag i august 😀
    (Skulle du få lyst, kan du læse mine rejse dagbøger dertil for lidt inspiration, ved at skrive by-navnet på ønskede ferie, i søgefeltet på bloggen).
    Ellers hvad angår sommerferieplaner, er jeg lige kommet hjem fra London – det var også en skøn ferie, med mine søstre (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Thea Munch

      Hey, tak! Jeg har rejst SÅ meget i Asien, så jeg glæder mig til at se lidt mere af Europa! Vi har også snakket om Paris, men det er godt nok svært at beslutte sig! Min holdning er også lidt sådan, at så længe man rejser med nogen/en, som man har det godt og sjovt med, skal alle steder nok blive en succesoplevelse! 😀 Tusind tak for en inspirerende kommentar med gode indvendinger! Jeg tjekker det lige ud når rejse-tiden nærmer sig! God tur til Prag! Nyd hinanden!

      Knus!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DERFOR HAR BLOGGEN STÅET STANDBY