ÆGSTREMT GLAD FOR PÅSKEN

OM AT VÆRE VENINDE PÅ FULDTID

Hey loves.

Nogen gange synes jeg, at det er svært at være der 110% for alle jeg holder af. Det er også svært for mig at regne ud, hvad en god veninde helt præcist er. I allerbredeste forstand er en god veninde i min optik, en der er der i medgang og modgang. En der lytter, forstår, giver råd og plads, samt rækker en hånd frem når der er brug for det. Det er sådan en veninde jeg bestræber mig efter at være. For det meste føler jeg, at jeg har succes som en god veninde, men behovet for at være den gode veninde 24/7 resulterer ofte i, at jeg glemmer min tætteste veninde; mig selv. Jeg tror at kampen om at være det her perfekte menneske og en perfekt veninde for hele ens omgangskreds er en vildledning. Inderst inde ved jeg jo godt, at mine veninder stadig vil elsker mig, selvom jeg ikke skriver til dem hver dag. Personlig vildfarelse af følelser og kampen mellem etiske overvejelser om, at gøre det rette og gøre det man har energi og overskud til er nok uundgåelig, og vel oveni købet nok en forudsætning for min eksistens som menneske. Jeg er sikker på, at man nok skulle bestå eksamen og opfylde pensumkravene, bare man er en godhjertet veninde med gode intentioner.

Hver eneste dag tænker jeg på, om jeg kan forbedre mit veninde-game, eller om jeg opfylder kravene til hvad en god veninde er. Dermed har jeg altså gjort mig en masse tanker om at være veninde på fuldtid, og om man egentlig bare burde være det på deltid.
Personligt har jeg mange veninder, som jeg gerne vil bruge tid på og prioriterer i min hverdag. Nogen gange glemmer jeg bare, at jeg også skal huske at være sammen med mig selv. Altså, kun mig selv. Måske burde vi se os selv, som vores egen bedste veninde eller ven. Så kunne det være, at det ville være lettere at få den alenetid og rolige afslapning på tomandshånd (med krop og sjæl), vi alle har brug for en gang i mellem.

Jeg føler, at jeg bør være veninde på fuldtid, men at det er et hårdt erhverv sommetider. Af ren refleks, skriver jeg dagligt rundt til mine veninder, om de har det godt, og om hvordan deres dag, uge, date eller skoledag (u name it) er gået. Nu tænker du sikkert, at det er et godt veninde-game jeg har gang i. Det er det på sin vis også. På en måde kan jeg bare mærke, at det kan være drænende, at være så på – hele tiden. Jeg prøver at huske alle omkring mig, og det resulterer ofte i, at jeg glemmer den vigtigste person i mit liv: mig. Mange af mine veninder er som familie. Derfor føler jeg en stor trang til, at holde mig opdateret og sørge for at alle er glade.
Måske skal jeg bare blive bedre til, at lade mine veninder komme til mig, hvis de har noget på hjerte, i stedet for at jeg selv opsøger deres frustrationer eller glæder i livet. Giver det mening? Jeg håber ikke at mine ord bare virker som volapyk, men tanker er ikke altid let at få formet om til ord. Sagen er nok bare den, at jeg skal skrue ned for mit kontrol-gen og behovet for at være mine veninders logbog.

– T <3

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ÆGSTREMT GLAD FOR PÅSKEN