SOL OVER KØBENHAVN

”NÅR KIRSEBÆRTRÆERNE BLOMSTRE” (OPDATERING PÅ KÆRLIGHEDEN)

… Så blomstre kærligheden også.
Og i den anledning får I (endelig) lidt billeder af min nye kæreste, hihi.

Hey loves!

Mange af jer har efterspurgt en update på mit kærlighedsliv, hvem min nye kæreste er, om jeg holder ham anonym og væk fra de sociale medier, og om han kommer til at være en del af indholdet her på bloggen. For mig er min blog som sagt et frirum. Et frirum til mine tanker, følelser, erfaringer og oplevelser… Med andre ord; mit eget hjørne af internettet, hvor jeg skriver om og deler ud af min hverdag og hvad der sker på min vej gennem livet. Når man er kærester, bliver man med tiden mere og mere etablerede i hinandens liv. Det betyder også, at det ville være svært for mig, at holde min kæreste anonym på mine sociale medier (det er han desuden også for dejlig til). På den anden side har jeg tænkt rigtig meget over, hvordan og hvorledes jeg vil håndtere mit nye forhold ift. min verden på de sociale medier. Hvor meget skal jeg dele? Hvornår er det for privat og hvordan adskiller jeg ‘personligt’ fra ‘privat’. Jeg har gjort mig mange overvejelser, og jeg tror, at tiden må vise hvad der føles rigtigt. Jeg har mærket efter, og jeg har ikke lyst til at holde min kæreste anonym, men jeg vil nok heller ikke overøse min blog og Instagram med kærestetiltag og fløde. Han er en del af min hverdag her i København, og han har accepteret min passion for at skrive, dele ud og tage billeder. Tiden går hurtigt, og jeg har allerede kysset på ham i snart 3 fantastiske måneder. Hvor blev tiden lige af? Heldigvis føler jeg mig så sikker, glad og lykkelig, når jeg er sammen med ham, at min mavefornemmelse fortæller, at jeg godt kan begynde at dele billeder og ord om mit forhold og min kæreste med jer nu. Det føles rigtigt.

Jeg tror, at vi der deler ud af vores liv på sociale platforme og medier (bloggere, instagrammere, youtubere osv.), har mange overvejelser at skulle tage. Specielt ift. kærlighed. Det er et sårbart emne, og hvis du deler de sukkersøde momenter med omverdenen, må man efter min mening også dele de bitre stunder og svære øjeblikke – for at bevare validitet og reliabilitet. Med det mener jeg, at man bør kæle for sandheden og vise begge sider af virkeligheden. Det er essentielt for jer der følger med at vide, at livet ikke altid er let og poleret, som det hurtigt kan se ud på internettet. Indtil videre har min kæreste og jeg det bare godt med godt på. Vi matcher hinanden på mange punkter, og vi siger begge to pænt nej tak til drama, jalousi og mistillid. I stedet for siger vi ja tak til kærlighed, ærlighed og en masse sjov og ballade.

Det er bare svært at balancere kærlighed (opture og nedture) med et netværk, som er en slags ‘internet-familie’ – ja, det er blandt andet dig der læser det her nu, hihi. Grunden til at det er svært er fordi, at ens internet-familie hurtigt bliver forvente og føler sig berettigede til at vide alt. Hvem, hvornår, hvordan og hvad. Sommetider føler man et lille pres som influencer, da det ikke er alt, der er lige sjovt at skulle dele med alle som skulle være interesserede – her tænker jeg fx breakups.

Men jeg har aldrig haft det bedre, så selvfølgelig deler jeg dette med jer. I har læst om mine største nedture på bloggen, så jeg vil også dele en af mine største opture; ham.

Mit hjerte smiler og smelter vitterligt på samme tid, hver gang jeg ser ham, hører hans stemme eller rør ved hans bløde hud.

Mor? Jeg tror på kærlighed ved første blik nu.

– T <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SOL OVER KØBENHAVN