4 MÅDER AT DØ PÅ EN MANDAG

JEG ER MAX PINLIG… #PRAYFORTHEA

Hey loves!

Well… Hvis I vil have det lidt bedre med jer selv, så læs med når jeg skriver om mine pinlige bedrifter her i marts måned. Der er uheldigvis en del, men pinlige situationer og akavede øjeblikke er jo det vi kan grine ad, når tiden har gjort vores flovhed mindre, og vi igen kan komme op fra det hul, hvor vi gravede os ned.


For det første…
Jeg har fortalt jer om min nye kæreste her på los bloggis, og at jeg er hammer nyforelsket i ham. Og når man er i den søde startfase af et forhold, er selv en lille uskyldig bøvs lidt pinlig at fyre af – det ændre sig dog hurtigt, og når man har joket lidt med bøvser og prutter, kan man igen være et menneske, i stedet for at lade som om man er et lyserødt rumvæsen fra planet-Perfekt, som hverken tisser, laver lyder, siger dumme ting, prutter eller bøvser. Anyway… Jeg stod og lavede mad hjemme hos min kæreste. Vi skulle have bøf og bearnaise. Hvis du bare følger en anelse med på min Instagram, så har du måske lagt mærke til, at jeg elsker at lave mad (og jeg vil mene, at jeg er ret god i et køkken). Godt så. Der står jeg så, i køkkenet hjemme hos min kæreste og kokkererer. Stegepanden er ikke specielt god (det er en dårlig undskyld, men det passer), og jeg valgte ikke at bruge fedtstof til at starte med, men ombestemte mig så efter 5 minutter. Dette resulterede i en masse røg på utrolig kort tid. Før jeg kunne nå at tælle til 1-2-det-var-virkelig-dumt-Thea, begyndte brandalarmen at skrige som en nyfødt baby; aggressiv og ustoppelig. Situationen kunne minde om en brandøvelse, og det blev da først rigtig pinligt, da min kærestes 3 roomies kom ned ad trappen. Dér havde jeg godt nok lyst til at begå et midlertidigt selvmord i den varme bearnaise sauce.

For det andet… 
Der er startet en del nye medarbejdere på mit arbejde (og jeg har ikke mødt eller set dem endnu). Her i lørdags møder jeg så ind, og efter ti minutter får jeg fyret sætningen af ”hej, kan jeg hjælpe dig med noget”, hvorefter min ene kollega siger til mig ”Altså, det er din nye kollega Thea, ikke en kunde”. Pinligt.

For det tredje… 
En af mine veninder er begyndt at date en der hedder Mathias. Vi snakker girltalk og pludselig siger jeg ”…Mathias med M?”. Hvad fanden og hvor pokker kom det fra? Nok det dummeste jeg har sagt på længe, haha!

For det fjerde…
Hvem slår en prut i køen… På vej ind til en natklub. Wtf, Thea.
(P.S. håber ikke min kæreste læser det her, så er han nok smuttet, hahaha)

For det femte… 
Her den anden dag skulle jeg børste tænder. Træt var jeg, og derfor kørte tandbørstningen lidt på rutine. Jeg stopper dog hurtigt op, da jeg overrraskes positivt før selve børste-agten. ”Var der virkelig så meget tilbage i min tandpasta?’ Cool nok”. Af spekulative årsager kigger jeg lidt nærmere på tandpastaen, som så viser sig at være min ”Hydrance Optimale” hudplejecreme fra Avène. Dér kiggede jeg på mit spejlbillede og tænkte ”you are unbelievable”… xD

– T <3

2 kommentarer

  • camilla

    Hvor er bukserne fra? har du evt. et link?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Thea Munch

      Hej Camilla! Bukserne er fra en genbrugsbutik og jeg købte dem til ca. 30 kr., så jeg har desværre intet link.

      Knus!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

4 MÅDER AT DØ PÅ EN MANDAG