HJÆLP MIG, MED AT HJÆLPE DEM, DER IKKE KAN BEDE OM HJÆLP

GUIDE TIL AT KOMME SIG OVER ET BREAKUP

Hey loves.

Jeg får brug for jeres/din hjælp i dette indlæg, men det kommer jeg ind på om lidt.
Som den trofaste læser ved, har jeg kun været igennem ét breakup, hvor jeg var personen, som gjorde forholdet forbi. Derfor er min erfaring begrænset, da jeg ikke har prøvet at stå i den omvendte situation. Mit ønske er derfor, at vi alle deler ud af vores erfaringer, så vi bedst muligt kan hjælpe hinanden igennem svære tider med kærestesorger og knuste hjerter (for det er mere alvorligt, end man skulle tro…). Jeg ved ikke om sorgen er den samme, når man selv slår op eller bliver slået op med. Min logik siger mig, at forskellen er stor, men med mange ligheder.

 

1. Hm…
Første punkt kommer egentlig før et breakup, hvis du er den der gør det forbi. Du skal have gennemtænkt situationen – altså om det er det rette. Men ser du, det er ikke altid lige let at se skoven for bare træer, når man elsker nogen. Som udgangspunkt tror jeg, at man skal tænke ”…jeg skal være sikker på om det rette valg er, at slå op, men… Hvis jeg allerede har tænkt tanken om at gøre det forbi, må der jo være en årsag til at mine tanker har ført mig hen til denne løsning.’‘ – min pointe er, at man aldrig kan forestille sig selv uden den man elsker eller er forelsket i. Derfor må man tænke i andre baner, når man alligevel ikke vil lytte til tante Lydia, de guidende veninder eller de støttende forældre i den anden ende af telefonrøret. Det er vigtigt at huske, at du skal være glad oftere end trist. Jeg slog op, fordi jeg i slutningen af forholdet var 85% trist og 15% glad. Du må for Guds skyld ikke være mere trist end glad i et forhold – kærlighed bringer lykke, men mennesker kan skabe disharmoni. Lov mig det. Livet er en gave, så lad være med at spilde det på mennesker, der får dine øjne til at løbe i vand (medmindre det er glædes tårer!!).


Sådan kom jeg mig over mit første breakup:

2. Selvynk
Jeg græd. Lå i fosterstilling. Alenetid. Sørgeligt popmusik. Et gigantisk is-, slik- og chokoladeorgie. Det var vigtigt for mig at græde ud og sørge over den tosomhed, som ikke længere var der.

3. Samvær
Jeg talte med min mor og mine veninder flere gange om dagen. Jeg flyttede jo hjem til min veninde Mie, og boede hos hende i 2 måneder, før jeg fik min længe ventede lejlighed på Vestamager – det var bare rart at have ens kære tæt på. Jeg følte mig mutters alene, efter jeg havde sagt stop til et 3 års langt forhold. Alene og ensom. Wauw, den følelse glemmer jeg aldrig, men det hjalp af være iblandt dem jeg holder af.

4. Undgå fejltagelsen 
Lad være med at kigge på søde kærestebilleder og beskeder fra dengang alt var godt. Husk hvorfor det sluttede, og lad være med at dvæle ved gamle minder; det fucker bare med din hjerne (på teenage-sprog)… Der venter en masse nye begyndelser og oplevelser rundt om hjørnet, når den hjerteknuste periode er overstået (for tro det eller ej, det går over).

5. Træning
Så kommer vreden og frustrationen ud på en produktiv måde, og samtidig fik jeg passet på mig selv og på min krop. Jeg elsker at træne, så hvorfor stoppe pga. et breakup? Livet går videre, og man skal huske at fortsætte med de ting man elsker.

6. Kom ud
Gå en tur. Se nye ting/steder. Lær nye mennesker at kende. Tag til fest. Mød en veninde på den lokale café. Snak med en fremmed i metroen. Ring til din familie. Gør noget!

7. Du er nok
Du behøver ingen til at fuldende dig. Du er din egen bedre halvdel. Du kan være alene. Der er andre derude, som vil elske dig. Træk vejret. Tro på skæbnen. Tro på dig selv. Vær dig selv. Se altid den lyse side af sagen. Gør hvad du føler er rigtigt for dig.

8. Nyd din selvbestemmelse 
I stedet for at tænke på at du er alene, så tænk på, at du kan gøre lige hvad der fucking passer dig! #DOITLIKEADUDE

9. Bolleven?
(til dem der er seksuelt aktive og gamle nok vel og mærke – eller bare til de desperate, lol)

Ja. En lille bekendelse, som jeg gjorde brug af efter nogle måneder som single. Jeg troede faktisk at min single-tid ville være fyldt med one night stands, klamydia og sjove historier. Sådan gik det ikke (jeg har nok set for mange gyserfilm). Jeg havde en bolleven i ca. en måned. Det var hyggeligt nok, men ikke noget jeg ville fortsætte med i en længere periode. For at være ærlig, var der en bestemt grund til at jeg ville prøve ”friends with benefits” af. Jeg er ikke typen, der bare er sammen med folk. Men i og med at jeg kun havde været seksuelt sammen med min ekskæreste, havde jeg brug for at prøve noget nyt og lære mig selv seksuelt at kende sammen med andre.
Efter at jeg fik prøvet ”venner med frynsegoder” af, og fandt ud af at det ikke lige var mig, gik der 1-2 måneder (det var så her, at jeg faldt pladask for den her fyr, som jeg efterhånden har nævnt i et par indlæg… Hihi. Og ja, ham kysser jeg stadigvæk på med lys i øjnene!).


Nu har jeg delt ud af min egen erfaring om, hvor svært det kan være at slå op, og at man sagtens kan være heartbroken, selvom man er den der tager valget. Nu havde det været super fedt, hvis du ville dele din erfaring med mig/os her på bloggen. Kan du genkende de ting jeg skriver om, omkring at slutte et forhold? Eller oplevede du noget helt andet? Måske har du prøvet at blive slået op med – hvordan var det, og hvordan kom du dig over dét breakup?
Jeg er vildt nysgerrig, så skriv endelig, endelig, ENDELIG en kommentar!

De kærligste knus, kram og en masse kærlighed herfra.
– T <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HJÆLP MIG, MED AT HJÆLPE DEM, DER IKKE KAN BEDE OM HJÆLP