VALENTINE'S DAY + LIFE/LOVE UPDATE

EN UGE I MIT LIV SOM STUDERENDE

Hey loves!

Jeg håber, at I har haft en dejlig uge. Tænk engang at februar snart er forbi, og at vi skal byde marts velkommen (for ikke at tale om det skønne forårsvejr). Tiden flyver.

Det her indlæg er blevet meget efterspurgt af mange, så derfor vil jeg først fortælle lidt om mit studie og dernæst om, hvordan en tilfældig uge i mit liv, som studerende, ser ud, og hvordan jeg stukturerer dét at gå på universitet med at være ung i 20erne.

Jeg læser uddannelsesvidenskab på 2. semester, og jeg bliver kun mere og mere interesseret i min uddannelse – heldigvis! Da jeg startede, troede jeg at uddannelsen primært var humaniora orienteret, som er det jeg er god til, men faktisk viste der sig at være en stor overvægt af samfundsvidenskab (hvilket jeg lige skulle vænne mig til, men jeg tog det bare som en udfordring).
Uddannelsesvidenskab er som navnet antyder meget meta. Vi lærer blandt andet om uddannelseshistorien og uddannelsesforskning, og vores undervisning varierer mellem holdundervisning og forelæsninger osv.; jeg får nok mest ud af vores forelæsninger, hvis det skulle interessere nogen. Vi læser ca. 100 siders pensum til hver session, og vi har to forskellige sessioner hver uge fordelt på to moduler (to forelæsninger og to holdundervisninger). Lige nu er jeg i gang med at læse forud, da jeg synes det er rart at være på forkant med tingene – så er der også plads til spontanitet og afslapning på et senere tidspunkt.

Jeg arbejder ca. to gange om ugen, tirsdag og i weekenden, men ugerne hvor jeg kun har én vagt, er som regel de bedste (ikke så stressende). Når man går på et fuldtidsstudie, skal man som udgangspunkt sætte 37 timer af til læsning og forberedelse ugentligt. Det er derfor vigtigt, ikke at have for meget arbejde ved siden af. Jeg vil anbefale 1-2 vagter om ugen – det burde være nok til at få husleje og de hundrede andre udgifter til at køre rundt, haha. Før i tiden satte jeg ofte hele dage af til læsning, men nu deler jeg det mere op – man finder hurtigt ud af, hvad der fungere bedst for en selv. Søvn er også vigtigt! Det nytter ikke noget at læse hele natten, hvorefter man kommer træt og dvask i skole dagen efter.

Hvis I ellers har nogle spørgsmål, kan I skrive dem i kommentarfeltet.

Knus!

– T <3

3 kommentarer

  • Michelle

    Hvad tænker du du vil bruge din uddannelse til? Og har du nogle studiekammerater der vil noget andet end dig? Kunne godt tænke mig at høre hvilken jobtitel man ender ud med, synes det kan være svært at finde rundt i 😄 og har du tænkt over om du vil læse en kanditat bagefter? Tak for et godt indlæg 😙

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Thea Munch

      Hey Michelle!
      Jeg har som sådan ikke nogle konkrete tanker omkring job endnu, da mine interesser indenfor uddannelsen ændrer sig konstant. Uddannelsen åbner dog en masse dører, hvilket jeg synes er spændende. Og ja, jeg tager en kandidat bagefter! Lige nu tror jeg, at det bliver i antropologi, ellers fortsætter jeg med Uddannelsesvidenskab. <3 Det var så lidt – tak for at læse med! <3 Kæmpe knus!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Thea Munch

      Faktisk er det altid en god idé at tjekke studieordningen for den specifikke uddannelse ud – her kan du/I fx læse studieordning for bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab (2017) https://eddiprod.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOrdningId=12730&sprog=da

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VALENTINE'S DAY + LIFE/LOVE UPDATE