I FÅR SVAR PÅ JERES SPØRGSMÅL (Q&A)

KANELSNEGLE & EN LANGSOM LØRDAG

Hvis I forstår sådan en lille en… Haha. 

Hey loves!
Har I det godt?
I går, fredag, bagte jeg de lækreste kanelsnegle. Derfor tænkte jeg, at jeg ville dele opskriften med jer! Dagen i dag har været den ultimative hygge-dag uden det mindste skolemæssige tiltag, og dagen i morgen skal dedikeres til læsning.

Ingredienser:

400 g hvedemel
150 g bagemargarine (eller smør)
50 g gær
1 spsk. vaniljesukker
2 spsk. havregryn
1 tsk. kanel
1 tsk. fint salt
1 æg
1 dl mælk

Remonce (fyld):

150 g smør
3 tsk. kanel
100 g brun farin
1 tsk. vaniljesukker

Pynt:

Pynten kan være glasur (som er vildt nemt at lave; 100 g flormelis og en smule(!) kogende vand – rør herefter rundt).

Fremgangsmåde:

1. Lun mælken på svag varme, tag gryden af blusset og opløs derefter gæren i mælken.
2. Tilsæt alle de øvrige ingredienser i en skål og kom derefter mælken med gæren heri.
3. Frem med klør fem og ælt dejen til den er nogenlunde ensartet.
4. Lad dejen hæve i skålen med et viskestykke over sig i ca. 30 min.
5. Del dejen i to dele og rul dem ud til firkanter.
6. Fordel remoncen/fyldet jævnt over begge flader.
7. Rul firkanterne sammen til en roulade og skær dem hver især ud i lige store stykker.
8. Placer sneglene på en til to bageplader betrukket med bagepapir.
9. Lad sneglene efterhæve med et viskestykke over i 20 min.
10. Pensl derefter sneglene med sammenpisket æg og put til sidst sneglene ind i en forvarmet ovn på 220° C (varmluft). Bages i 8 minutter (placer bagepladen midterst i ovnen).

– T <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I FÅR SVAR PÅ JERES SPØRGSMÅL (Q&A)