MINE FERIEPLANER INDEN 2. SEMESTER

Hey loves!
Jeg ved godt, det er forudsigeligt, at man føler sig fri som en fugl efter afslutning af et semester. Man ligger dér i sin seng, velvidende om, at ferien ikke varer evigt, og at læse-helvede snart begynder igen. Men altså, jeg har da ferie lidt endnu, hvilket er totalt optur. Jeg har følt mig lidt afskåret fra virkeligheden, da jeg har levet i en eksamens-boble. Det er der sikkert mange som kan relatere til.
Ferien tilbringer jeg i København, selvom det fristede at tage til Bornholm. Jeg kan bare mærke, at jeg har brug for at komme ordentligt på plads herhjemme i den nye lejlighed. Bare slappe af. Være der hvor jeg er. En slags helkropsisolering. Få de sidste ting på plads; såsom gardiner. Jeg kan ikke engang tælle på mine to hænder, hvor mange af mine naboer der højst sandsynligt har set undertegnede i bar røv. Life is life.
Udover at slappe af og ordne praktiske ting, skal jeg på en masse veninde-dates og catche op. Det bliver en god blanding af café turer og hjemmehygge. Derudover savner jeg også at tage i byen, drikke drinks og danse til Københavns natklubber lukker. Det er vildt underligt, men siden jeg blev single, har jeg været minimalt i byen. Og apropos underligt, så skal I også lige høre om et af mine mareridt, som jeg havde her den anden nat. Det handlede om en næsehorns-lignende skabning på størrelse og facon med en gravhund. Dyret her var yderst sjældent, men var åbenbart blevet mit kæledyr. Det bed mig konstant og jagtede mig rundt i huset. Lidt alá katten efter musen. Jeg kunne hverken gøre fra eller til, og dyret blev næret af frygt – hvilket strålede ud af mig. Om jeg døde eller ej, husker jeg ikke. Jeg mindes blot, at det var det særeste og uhyggeligste mareridt nogensinde.
Har I en drøm eller et mareridt som lever op til samme craziness?…
– T <3
Ingen kommentarer endnu