GLORIOUS FALL DAY

JA, JEG ER BLEVET SINGLE

Hey loves.

Det er ikke altid lige let at håndtere hjertesorger, slutninger og nye begyndelser… Hvis havet er i oprør og man vil ligge stille, må man kaste anker og passe på at ens ankertorv ikke brister og at ankeret ikke slæber – ellers får dit skib afdrift før du opdager det, og dermed kæntrer du i sorgens og tvivlens bølger. Du når med andre ord aldrig frem til dit nye kapitel, som venter bag havets horisont.

Okay. Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at gøre et stort nummer ud af min nye status som single, men eftersom folk generelt er nysgerrige og hurtigere end en hel hær af ninjaer i natten, når det kommer til andres privatliv, så vil jeg kort forklare situationen… Men mest af alt fordi, at jeg gang på gang bliver ked af det, når folk spørger uvidende (selvfølgelig med gode intentioner) ind til hvordan det går, med mit nu forliste forhold, som de troede stadig var aktuelt. Derfor bliver jeg nødt til at ”offentliggøre” det nu, da jeg kan mærke at det går mig på.

Jeg har været single i ca. en måned nu, og den trofaste følger/læser havde nok lugtet lunten… Jeg har været lidt (læs: meget) fraværende på de sociale medier, da mit liv har ændret sig drastisk på kort tid, og det har været svært at kapere alle de store forandringer på én gang… Studie, flytning og mit første breakup ever, med fyren jeg troede, der skulle være min første og sidste everything.

Da jeg tog billedet ovenfor, kan jeg huske, at jeg tænkte meget over fodsporet i sandet. En tosomhed, der modstridende ville to vidt forskellige veje.

Efter 3 år i et parforhold (mit første forhold, for det ikke skal være løgn), er det en tom følelse at være ”alene”, men samtidig fortæller min mavefornemmelse, at jeg er lige dér, hvor jeg skal være. Jeg er forvirret og fortvivlet, men på samme tid helt og aldeles afklaret. Bedre kan jeg ikke forklare det. Mine tanker og følelser svinger frem og tilbage som en abe i regnskovens lianer, der ikke kan finde fred i trækronerne. Kærlighed er og bliver nok bare hvileløst – både før, under og efter.

Jeg har grædt meget, men det tror jeg er ganske normalt i en helingsproces. Så sent som i går aftes, da jeg var på vej hjem fra arbejde, gik jeg grædende ned ad Amagerbrogade, i frustration over mine tanker. Hvem er jeg egentlig? Skal jeg mon være ”alene” resten af mit liv nu? Hvordan gør man det rigtige i enhver given situation, når det rigtige altid er relativt?

Heldigvis har jeg nogle gode mennesker omkring mig – familie, venner og veninder, som altid er her for og støtter mig. Mie, min veninde jeg bor hos, indtil jeg kan flytte ind i den nye lejlighed til december, stod i hvert fald klar da jeg kom hjem, og gav mig en stor krammer. Jeg brød sammen og græd endnu mere, men sommetider skal ens sorg og tvivl bare flyde væk i takt med at tårerne triller ned langs kinderne.

Mere vil jeg faktisk ikke skrive. Kærlighed er pisse hårdt, og jeg sender en cyber-krammer til ALLE jer der går igennem en svær periode.

– T <3

Ps. Denne sang taler virkelig til min sjæl, og jeg har nok lyttet til den hundrede gange de sidste mange uger – hør den HER. 

2 kommentarer

  • For præcis et år siden stod jeg hvor du gør nu. Tilfældigvis også efter 3 år sammen med personen, som jeg troede, jeg skulle dele livet med. Det gjorde – og gør – fucking ondt og jeg gik nærmest med nøjagtigt de samme tanker, som du nævner. Specielt spørgsmålet om man nu skal være alene for evigt. For det er der jo nogen der er. Det sker fandeme.

    Her et år efter mit eget brud, kan jeg nogle dage stadig være i tvivl, om der nogensinde vil dukke en pige op, som leder lige så meget efter mig, som jeg leder efter hende.

    Man kan ikke gøre så meget andet, end at klynge sig til statistikken og håbe på, at der virkelig ér andre fisk i vandet – uanset hvor kliché og irriterende et ordsprog det er.

    Det overraskede mig vildt meget, at man kan blive slået så meget ud af kurs, og blive så forvirret omkring sig selv som person, hvem man er og hvor man hører til her i verden. Jeg tror lidt, det fordi man nærmest oplever sin egen, planlagte fremtid smuldre for øjnene af én og pludselig selv skal skabe en ny på nogle helt andre præmisser.

    Det her blev pludselig en liiidt lang kommentar, men jeg håber det går. Jeg ved hvor ondt det gør og hvor meget det svier lige nu, men jeg ved heldigvis også, at det herfra bliver lidt bedre, for hver dag der går.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Thea Munch

      Hej Kevin! Tak for din kommentar og for at dele din historie.
      Ja, florerende tanker er der nok af. Du har helt ret, jeg kan stort set relatere til alt hvad du skriver! Igen, mange tak for at dele – det er altid rart når man bekræftes i, at der er andre, som har været igennem nogen lunde det samme.
      Mange positive tanker din vej!
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GLORIOUS FALL DAY