MIN BOLIGSITUATION + LIFE UPDATE

GLORIOUS FALL DAY

Hey loves.
Farvel løvfaldssommer.
Hej du kære, kolde efterårsluft.

Jeg er på Bornholm og har været det siden i søndags. Jeg holder efterårsferie sammen med familien.
Vi har haft nogle skønne dage med lunt og lækkert vejr, men det er vidst forbi med sol og varme nu. Tågen daler ind over øen og skyerne har sat sig fast på himlen, som hvis en maler havde fundet den grå-støvede maling frem. Selvom vejret er uden farve, er skovene stadig som et fortryllende maleri i farverne grøn, gul, orange og rød. Skovene er specielt flotte, når man ser dem dobbelt, i en refleksion i søerne.
Naturterapi har altid været balsam for sjælen.

I dag har efteråret for alvor meldt sin ankomst, og de sene sommerdøgn har fået en afslutning.
Vi går nu en tid i møde, hvor mørkets frembrud sker hurtigere, end jeg får rander under øjnene pga. minimal søvn, dagene bliver køligere end de koldeste pickerer på de overvurderede klubber i nattelivet, og kortere end en sumobryders traditionelle mawashi lændeklæde.

Læs eller genlæs: De skjulte perler på Bornholm (16 steder du måske ikke kender til endnu) 

Hvad har vi så lavet, min familie og jeg?
Vi har for det meste været udendørs. Bornholm er blevet kørt tynd og vi har set og gået tur alle de bedste steder på øen. Dernæst har vi også leget turister på egen ø. Trods et areal på 588,36 km², byder Bornholm stadig på nye opleveler for os bornholmere, hvilket er skønt! Jeg elsker at udforske og nyde mit kære Bornholm, når jeg er hjemme på besøg.
Jeg har ikke billeder fra mange af stederne vi har været, da min mobil har ligget derhjemme – og det har været en befriende følelse ikke at have den på mig (anbefaling givet videre).

Nu vil jeg smutte tilbage til virkeligheden og ud i naturen. Jeg skal igen gå en tur i den friske luft, rundt om endnu en smuk sø, sammen med min familie.

Jeg håber at I nyder jeres efterårsferie, naturen og hinanden.

– T <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIN BOLIGSITUATION + LIFE UPDATE