DE BLOGGERBILLEDER SOM IKKE ER GLAMOURISEREDE

MIN BOLIGSITUATION + LIFE UPDATE

Hey loves.
Wow… Jeg føler at det er på tide, at jeg skal forklare mig overfor jer. Jeg har længe tænkt over at skrive dette indlæg, men det er et ømt emne som er meget sårbart for mig lige pt. På den anden side er mit domæne et sted, hvor jeg deler gode som svære ting med jer, og det vil jeg blive ved med. Jeg ved, at udover de nysgerrige sjæle, er der også mange af jer, som læser med for at få indsigt i, at I ikke alene om de svære perioder i livet, og at vi alle dealer med noget af og til.

Indlægget her har været længe undervejs, fordi jeg ærlig talt ikke har vidst om jeg skulle dele det eller ej. Men jeg skriver jo om mit liv, og hvis jeg ikke kan skrive om de mest basale og vigtigste ting, der fylder mest hos mig, ville min blog ikke være frirummet for mine tankers florereren.

Med dette indlæg håber jeg, at I vil få forståelsen for, hvorfor jeg har haft meget i tankerne på det seneste.

Well, jeg er flyttet og bor nu hos en af mine gode veninder, i hendes et værelses andelslejlighed på Østerbro. I december flytter jeg så ind i et nybyggeri placeret på Vestamager med to andre veninder, hvilket jeg glæder mig utrolig meget til – det bliver rart at få sit eget space, samt et hjem, der er hjem i mange år fremadrettet.

Jeg har i en længere periode været utrolig ked af det, da jeg boede på Islands Brygge med min kæreste (og hans far) – hele den boligsituation skal I nok læse HER, hvis I endnu ikke har gjort det, for at forstå.
Men ja, tingene i vores parforhold har ikke været som ønsket i de sidste par måneder, hvilket var derfor jeg til sidst ikke så nogen anden vej ud af min ”ulykkelige-nøddeskal”, end at flytte væk fra det der gjorde mig ked af det. Hvad der er sket mellem min kæreste og jeg, kommer jeg ikke ind på, da det er en privat sag. Men for at sige det kort; vi gjorde ikke hinanden glade mere. Så ja, jeg flyttede til Østerbro d. 29 september.

Det der så sker lige nu er, at vi prøver en sidste gang. Jeg vil hellere prøve en gang for meget, end en gang for lidt – hvad angår kærlighedens sommetider porøse væsen.
Indtil videre går det fint, men det er svære tider for mit vedkommende. Jeg føler mig meget forvirret og til tider trist indeni, over alt det der er sket. Det har været rigtig hårdt at pakke alle mine ting ned i flyttekasser, og på samme tid erkende, at min kæreste og jeg åbenbart ikke kunne bo sammen mere pga. forskellige årsager.
Det har været en svær cocktail at sluge, fordi alt det svære har ramt på samme tid; nyt studie, ‘kæreste-konflikt’ og flytning.
Kærlighed er en svær kunst. Faktisk er kærlighed ligesom kreativitet; det handler om at kombinere elementer, der normalt eksisterer adskilt. Ligesom to personer skaber kærlighedens kunst sammen. Det kan være svært at male indenfor stregerne, og det kan ligeledes være svært at elske indenfor en anden persons forventninger, tiltro og forhåbninger.

… Derfor trænger jeg til Bornholms fred og ro, og ikke mindst min families kærlighed. Jeg trænger til ordet og følelsen ‘hjem’.
Jeg skal derover i efterårsferien og lufte sjælen og min overophedede hjerne.
Tankerne i mit hoved kan til tider uvilkårligt føle sig hjælpeløse, og derfor trænger jeg til luftforandring.
Jeg rejser på søndag.

Der er ikke så meget andet at sige, end at jeg håber på det bedste, og at tiden må vise den rette sti for os at følge.

– T <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DE BLOGGERBILLEDER SOM IKKE ER GLAMOURISEREDE