ICELAND: DAY 3

ICELAND: DAY 4

Hey loves!

Den fjerde dag vi var på Island skete der noget vildt, som man virkelig skal være utrolig heldig for at se med sine egne øjne!!! Men mere om det om lidt. Dagen startede ud med at min mor og jeg pakkede vores tasker med varmt tøj, snacks, vindruer og madpakker. Vi skulle nemlig ud på den længste udflugt af dem alle. En tur på 14 timers varighed, en masse kørsel og store oplevelser ventede på os.

Som de andre dage gik vi ned til vores udvalgte pick-up point, og blev hentet af en minibus.
Herefter blev vi kørt til en tankstation, hvor en større bus ventede. Jeg nåede lige ind i en bager, som min mor spottede, og der købte jeg en snasket kanelsnegl med valnødder og frosting på. Det var så godt som det lyder, ja.

Første stop på turen var Islands største lavamark, som jeg også delte et par billeder af i forrige indlæg.
Vi beundrede marken af lava fra en udkigspost. Stor oplevelse at se 700-1000 års gammel lave ligge med mås på. Hele landskabet ligner bløde skyer i en støvet pastel grøn farve. Desuden så vi også noget der hedder ”Hornitos”, som vidst er en del af lavamarkerne. Rejsende brugte dem i gamle dage til at overnatte i læ.

Vi kørte i flere timer, stoppede i små byer for at få nogle pauser fra køreturen, og til sidst nåede vi turens højdepunkt!
Nemlig Jökulsárlón, som er Islands største gletsjer lagune! Tænk at vi havde kørt så langt, at vi på daværende tidspunkt befandt os i den sydlige ende af gletsjeren Vatnajökull, der ligger mellem Skaftafell National Park og Höfn. Der var meget smeltevand og vi havde udsigt til den store gletsjer i baggrunden.
I selve gletsjer lagunen lå der små som kæmpe gletsjer stykker. Og når jeg skriver kæmpe, er det altså på størrelse med et hus. De små stykker gletsjer var måske på størrelse med en cykel/bil.

Det vilde jeg nævnte i starten, kommer jeg til nu!
Min mor og jeg gik tur rundt om lagunen og kiggede på Islands vidunderlige natur. Søen af is og vand var så rolig og fredfyldt, og atmosfæren var magisk og fortryllende. Vi gik og nød synet. Efter en times tid sagde jeg til min mor, at jeg måtte filme en video af stedet og dets idylliske ro. Jeg tager telefonen op af jakkelommen, og efter to sekunders filmning, udbryder min mor ”NEEEJ HØR LYDEN! HVAD ER DET!?”. Vi kigger begge to til venstre, og lige dér oplevede vi det VILDESTE!
Et af de kæmpe gletsjer stykker begyndte at vende sig om i vandet, snurrede rundt og pludselig løftede bunden sig op i vejret! Det var som at se et isbjerg stige op ad vandet og se det stille sig på hoved – majestætisk! Efter det utrolige opløftende syn, gik vi op ad en bakken for at få udsyn over hele lagunen. Det er et øjeblik jeg aldrig vil glemme. Min mor og jeg. På eventyr. Sidde der på en bakketop og skue ud over voldsomme naturkræfter. Vi sad og spiste vindruer og ostemadder. Sådan skal en rigtig udflugt være! Vi hyggede os til månen og tilbage igen. Et fantastisk minde at have med sig resten af livet.

Ja, isen var virkelig kold! Haha.

Bussen kørte os nu til endnu et flot vandfald ved navn ”Stjornarfoss, Government Falls”, tæt på Kirkjubaejarklaustur.

Vi kørte videre til en sort strand, som er meget atypisk fra de helt hvide strande vi har på Bornholm. Det var sjovt at se!

Til sidst på dagen var vi helt fædige og søvnige af alle de nye indtryk og de mange timer turen tog. Det var alligevel 14 timer, hvilket er en del!

Det sidste stop på dagen nærmede sig. Vi kørte først forbi Skógafoss vandfald, og dernæst kom vi til det sidste stop. Det fortryllende Seljalandsfoss vandfald!
Den sidste oplevelse livede os begge HELT op igen! Vi så vandfaldet forfra, fra siden og bagfra. Fantastisk er ikke et fyldestgørende ord.

Da vi havde været bag vandfaldet, var vi helt våde og høje efter oplevelsen!

På vejen hjem var hovedvejen lukket pga. et uheld. Derfor tog hjemturen lidt ekstra tid, men det var spændende at køre en ny vej og få tildelt en ny udsigt! Vi kom godt hjem, og jeg ringede straks til en taxa, som skulle køre os i morgen tidlig.
Dernæst sagde vi godtnat. ♡

– T <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ICELAND: DAY 3