ICELAND: DAY 1

ICELAND: DAY 2

Hey loves!

På andendagen startede min mor og jeg hårdt ud med en 8 timers udflugt til Den Gyldne Cirkel, hvor vi skulle se Geysir, Gullfoss og en vulkansk kratersø. Det var en virkelig god guidet tur, og der manglede bestemt ingenting. Vi så mange af de smukke naturperler, og fik samtidig en historielektion om hvert besøgt sted.
Jeg vil anbefale alle at booke ture på Island med tilhørende lokale guider; det gør hele oplevelsen endnu mere intens og unik!

Første stop var ved ‘Kerið Crater Lake’, som I kan se på billederne. Vi gik hele vejen rundt om den vulkanske kratersø, og fik derfor set de store naturkræfter fra alle vinkler og højder. Det var noget af en oplevelse!

Derefter gik turen videre til et bredt vandfald ved navn ‘Faxi Waterfall’, som ligger nede ved en gård. Min første tanke var, at her ville jeg ikke have noget imod at plante et tæppe og lave en hyggelig picpic med hvidvin og smørrebrød, og wienerbrød til dessert! Desværre havde vi kun en halv times tid til at nyde udsigten, men til gengæld var det en skøn halv time i dejligt selskab!

Dernæst kom vi til Gullfoss. Et kæmpe vandfald, der giver en kæmpe oplevelse til alle dem der aflægger det et visit.
Vandfaldet er 32 meter og har to fald. Desuden løber floden Hvítá gennem vandfaldet. Der kommer en masse vand passerende forbi, og faktisk løber der ca. 100 kubikmeter brusende vand igennem Gullfoss hvert sekund.
Det var en vild og fantastisk oplevelse at se med egne øjne! Den Gylden Cirkel er noget man bør opleve, hvis rejsen går til Island.

Vi kørte en times tid igen, og nåede nu til Geysir.

Geysir er en geotermisk kilde i det sydvestlige Island, og ligger i Haukadalur. Det siges at være den ældste gejser. Vi sad på en bænk og spiste vores madpakker til et syn for Guder. Det er ikke alle som får lov til at se kogende vand sprøjte mod himlen i solens stråler. Der gik 7-12 minutter hver gang, og så kom synet alle ventede på, igen.
Min mor og jeg stod med åbne øjne og åndede dybt, gennemglødet af den overvældende naturkræft foran os.

Det smukkeste ved gejser-sprøjtet er de få sekunder før eksplosionen af vand. Vandet danner en rund boble i en turkis blå farve, som stikker op over jordens overflade. Det var vildt at se! Det ene sprøjt var voldsommere og flottere end det andet.

Vi så forresten også et islandsk brudepar få taget billeder! Jeg håber at de fik et i kassen!

Vi fik en masse oplevelser på dag 2, men det slutter ikke her! Minibussen kørte os nu til en islandsk farm lidt oppe i bjergene. Guiden vi havde med var en rar fætter og gav is til hele selskabet! Dét er god stil. Så fik min mor og jeg også smagt islandsk is og hjemmelavede vafler!

Med mætte og glade maver tog vi videre til Þingvellir.
Stedet har utallige naturperler, hvilket er grunden til min kæmpe anbefaling for fremtidige rejsende på Island.

Det var sidste stop.
Naturen blev nydt og vi fik taget nogle dybe indåndinger i den friske og kølige luft.
Den følelse savner jeg allerede!

– T <3

Læs også om vores første dag lige HER.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ICELAND: DAY 1