OUR ICELANDIC EXPERIENCE IN PICTURES ♡

ICELAND: DAY 1

Hey loves!

Førstedagen stod på fly fra Danmark til Island. Dagen startede tragikomisk ud. Min mor overnattede på hotel, og vi havde aftalt at mødes ude i Kastrup Lufthavn om morgenen. Sagen var bare den, at jeg aftenen inden havde skrevet et mødestedt ned til min mor. Det mødested fandt jeg så senere ud af var en relativ størrelse, og måtte ringe til hotellet og spørger om de ville videregive et nyt mødested til min mor, når hun tjekkede ud. Jeg var en presset kvinde i et stykke tid, idet min mor havde ladet mobilen blive hjemme på Bornholm, for at føle den ultimative frihedsfølelse på rejsen – hvilket også er fedt!! Det er bare ikke så praktisk at være ”teknologiløs” i dagens Danmark, haha. Det gør det i hvert fald svært at finde hinanden, når aftaler pludselig bliver ændret, fordi en vis tosse (mig) ikke fik undersøgt mødested ordentligt.. xD

Om morgenen tog jeg metroen til lufthavnen og krydsede alt for at min mor ville møde mig på det nye mødested. Jeg ventede. Og ventede. Og ventede. Til sidst måtte jeg indse at de skide receptionister sikkert havde glemt min påmindelse om en hjælpende hånd, ellers havde de ikke givet de rigtige detaljer videre. What ever, man skal ikke klynke over knækkede spaghettier, vel?
Jeg gik en smule i panik og løb stille, men panikslagen, over til det ”falske” mødested (altså det første jeg havde meldt ud). Heller ingen mutti dér. Hmmm, hvad gør man så?

Pludselig ringede et norsk nummer til mig. Jeg vidste med det samme at det var min mor, som havde lånt en telefon. Ganske rigtigt! Vi havde begge ventet forskellige steder, og aftalte nu at mødes et tredje sted. Til sidst lykkedes det og vi var heldivis stadig i god tid.

Da vi kom igennem security, viste jeg min mor, hvor jeg arbejder i Lakrids. Det var rart at vise hende min arbejdsplads, eftersom man jo kun kan se den når man skal flyve. Endnu et flueben på listen blev sat! Wuhu!

Efter 3 timers skøn flyvetur nåede vi til Island! De fleste steder på internettet, samt på vores flybilletter, stod der at vi landede i ”Reykjavik Lufthavn”, men vi var landet langt væk fra Reykjavik! xD

Vi ankom til Keflavik Lufthavn, og måtte ofre 15.000 ISK (svarende til 900 DKK) på en taxa. Av for den! Det var dog utrolig dejligt at blive kørt lige til døren, og så var turen fra lufthavnen til vores adresse også super flot.

Min mor og jeg hyggede os hele vejen fra Danmark til Island. I flyet. I taxaen. Da vi nåede frem til vores lejlighed. Ren mor og datter tid. Da vi havde fået kufferterne på plads var klokken mange. Vi tog på en lille udflugt ned til det tætteste supermarked ”Bonus”, hvor vi købte brød, ost, laktosefri yoghurt, mandelmælk, vindruer, bananer og islandske chips. Min mor havde taget havregryn, kaffe, sukker, te og en masse andet med hjemmefra, så vi var godt garderet til de kommende dage og udflugter der ventede os!

– T <3

P.s. 
Grunden til at I ikke ser min mor så meget på mine sociale medier er hendes eget valg om ikke at være en del af mit cyberspace-univers. Det respektere jeg selvfølgelig, og deler derfor ikke vores fælles billeder på mine platforme. (Det er bare lidt ærgerligt, da alle billederne med min mor og jeg er hammer-mega-super-skønne! Hihi. Dem må vi, min mor og jeg, nyde med familie og venner). 

Læs om vores anden dag lige HER.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OUR ICELANDIC EXPERIENCE IN PICTURES ♡