WHAT I WORE THIS WEEK

MENS DU HAR SOMMERFERIE

Hey loves!

Har I også svært ved at finde på noget at lave i sommerferien? Jeg kommer med mine sommerferie-tips til alt slags vejr i indlægget her.


Kjolen kan shoppes lige HER.

Regn og overskyet 

1.
I dag er det overskyet og det regner. Jeg er alene hjemme lige nu. Hvad skal man så finde på? Faktisk så kan alt lade sig gøre. Regn er heldigvis ikke giftigt, så der er ingen grund til at frygte dråberne, som karaktererne i The Rain gør det. Mine planer i dag er at slappe af indenfor, skrive, høre radio, og spise krebsehalesalat og ostemadder. Totalt stille og rolig onsdag. I går var det også overskyet, men der tog jeg kontakt til en veninde og spurgte om hun ville med på stranden. Vi havde det hele for os selv og vandet var skønt!

2.
Noget andet der altid er en god idé, hvis solen svigter, er at hive nogle brætspil frem. Det er det hyggeligste!

3. 
Løb ud i regnen, dans og føl naturens kræfter. Nøgen eller i undertøj. Jeg har gjort det et par gange på Bornholm, og har sjældent følt mig så levende som i de øjeblikke.

4. 
Vær kreativ. Tegn. Mal. Sy. Hækl. Strik. Lav selv smykker. Øv dig i din hobby. Kast dig ud i små hurtige DIY projekter.

5. 
Slap af, vær der hvor du er og gør hvad du har lyst til. Det er jo dét ferie handler om.

6.
Oprydningsdag! Når dagene er grå kan man udnytte tiden til rengøring og oprydning på værelset eller i lejligheden.

7. 
Bag en kage eller nogle boller til eftermiddagskaffen og sommerhyggen.

Sol og varme

1.
Tag på stranden alene eller med nogen du holder af! 

2.
Udforsk din by. Gå en tur med en sodavand i hånden og find nye veje, sjove bygninger og skjulte caféer. Der er altid noget nyt at se og opdage!

3. 
Spis is i forskellige is-butikker. Jeg kan klart anbefale ismageriet på Rued Langgaards Vej i København, og på Bornholm SKAL man spise is hos Chris & Mario, som ligger placeret i Nexø og Gudhjem. Jeg ELSKER den is-butik. Som kunde går man altid glad, fornøjet og mæt fra butikken.

4. 
Pak en lille taske med en god bog, sæt dig i en park og nyd tiden med dig selv.
Jeg skal selv lære at nyde min alene tid, bare lidt mere. Derfor vil jeg fremover prøve at tage på café selv og få en kop et eller andet. Jeg vil også blive bedre til at læse bøger offentlige steder, så som på en strand. Jeg har bare utrolig svært ved at komme af sted alene og lave ting på egen hånd udenfor hjemmet. Men! Det skal jeg nok blive bedre til.

5.
Træning i haven.
Jeg har ofte lagt min yogamåtte ud på græsset, og dernæst gået i gang med at træne mave, ben og røv. Det er også fortryllende at lave yoga ude i naturen, specielt tæt på vand eller hav.

6. 
Picnic, picnic, picnic!
Lav en romantisk middag ude i naturen med ham den søde. Det kunne også være at du arrangerede en picnic for familie eller veninder og venner.

Sidst men ikke mindst

1.
Tilbring din tid med familien og læg mobilen langt væk. Vi skal nyde de mennesker vi elsker, så meget som vi kan!

Tak fordi I læste med.
Jeg håber at I har fået lidt inspiration til sommerferien!
Ha’ en skøn dag!

– T <3

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WHAT I WORE THIS WEEK