A DAY AT THE BEACH WITH HIM

PORNO I ET PARFORHOLD: ER DET OK?

Hey loves!

Jeg er begyndt at se et program der hedder ”Kærlighed i krise”. Det er yderst interessant at se hvad der forhindre kærligheden i at blomstre, i forskellige parforhold. Programmet viser fint, at alle mennesker er forskellige, og lige så er alle forhold. Intet er rigtigt og forkert, hvilket også skal tages i mente i dette indlæg.

Jeg har på det seneste opladet min krop og min sjæl, hvilket har bundet ud i færre opdateringer på Instagram, samt ”hurtigere” blogindlæg. I ved, dem med mindre personlige og gennemgående tekster.
Nu har der hobet sig en masse vigtige emner op i mine noter, som jeg nu endelig tager hul på. Det første jeg vil skrive om, er et rimelig tabubelagt emne for mange. Nemlig det her med porno, sex i film, og erotik i parforholdet, og grænserne vi sætter for vores partner. For hvad er okay? Og hvad går over grænsen? I princippet findes der intet svar. Alle forhold har forskellige ”regelsæt”, om man vil.

 

Først vil jeg skrive kort om afsnit 2 i ”Kærlighed i krise”, hvor vi får indblik i Kasper og Martines hverdag. Vi ser med overvågningskameraer, hvad der ligger under overfladen og er skyld i krisen der har ramt deres kærlighed.
Martine fremlægger at hun er MEGET jaloux. Parret tager derfor ikke på stranden, idet der er bikinikroppe, bryster, numser og solbrun hud på andre kvinder. Martine bestemmer også hvad der skal pryde fjernsynsskærmen. Hvis f.eks. film indeholder erotik eller sex, er det strengt ”forbudt”.

Jalousi er en kraftfuld og ond energi, der sluger en op indefra, hvis man ikke lærer at kontrollere følelsen.
Den her irriterende følelse refererer først og fremmest til en kæmpe usikkerhed, samt de negative tanker vi har om os selv. Jalousi er også en frygt, ængstelse og bekymring. Denne utryghed kommer op i os fordi, at vi er bange for at miste noget, som vi værdsætter, såsom et parforhold og kærligheden i det. Jeg har selv været ramt af jalousi, og følelsen laver vitterligt en om til den største klaphat i verdenshistorien. (Det indlæg kan desuden læses HER).

Når du er jaloux, udøver du en styrende kontrol overfor din partner. Du vogter og din afhængighedsfølelse fodres. Det er frygten for at miste den dyrebare kærlighed, som derved ødelægger præcis samme kærlighed, der værnes om til at starte med. Mit råd er derfor, at nyde kærligheden og lade den blomstre. Alt skal nok gå, og der er ingen grund til at være på vagt og vise mistillid overfor den du elsker. Pointen er; hvis du føler en grund til at være jaloux, mistænksom og bange i dit forhold, skal du nok arbejde på nogle ting selv, eller overveje om dit forhold er sundt at blive i.

 

Nok om jalousi, og tilbage til Kasper og Martine. Synes I at det er en O.K. grænse at have i sit parforhold? Dét med at ens kæreste ikke må se film, hvor der indgår nøgne kvinder og sex? Eller at ens kæreste ikke må være offentlige steder; for tænk nu hvis han så et par silikone bryster, der fik ens egne bryster til at ligne to vindruer på spyd?
Lige præcis dét scenarie var jeg selv ude for i sidste uge. Min kæreste og jeg var på stranden, og pludselig får jeg øje på et par kæmpe forlygter lige fremme. Jeg ser på Sebastian og siger ”skat! Se lige de flotte bryster, tror du at de er ægte?”. Selvfølgelig var de ikke ægte, de struttede lige ud i luften, hvilket vi begge blev enige om efter et par minutter. Jeg stoler på min kæreste, og han taler altid kærligt og pænt til, og om, mig og min krop, så jeg er slet ikke usikker på ham, når der er nøgne kvinder på stranden, i fjernsynet eller i en pornofilm. For jeg har faktisk intet imod porno, og det urealistiske sex der er på videoerne. Hvis min kæreste har lyst til at se porno, så skal han bare gøre det! Hvis jeg får lyst, så gør jeg det da også bare.

Lad os også tage fat i et gade-scenarie. Pludselig kan der være en kvinde med en formidabel røv, flotte sko, eller super flot hår, som man ”kommer til” at kigge på. Det samme hænder med det andet køn, hvis der kommer en tatoveret og muskuløs mand gående. Det er okay at kigge – men alt med måde! Altså, vi har vel fået øjne i hovedet af en grund. Forstå mig ret – selvfølgelig skal man ikke glo, da det er respektløst overfor den man elsker.

Jeg tror at mange kvinder hader porno pga. det urealistiske forhold til sex der finder sted i filmene. Mandens lem er altid på størrelse med en Tyrannosaurus Rex-knogle, og på samme tid er han smurt ind i babyolie. Hm… Kvindens bryster er ved at springe i luften, og det lyder som om at hun får tyve orgasmer på under ti minutter. Alt i alt – ikke et særlig virkelighedsnært billede. Jeg tror, at mange kvinder ikke bryder sig om porno, fordi de føler et kæmpe forventningspres. At når kæresten ser porno, bliver han sikkert skuffet over hende i sengen. Det er langt fra sikkert, at den der ser filmene, får en porno-agtig-forventning til sin partner i sengen. Jeg tror at langt de fleste mænd og kvinder, tydeligt kan se og forstå forskellen på pornosex og den virkelige verdens sex. Ellers skal man nok lægge det helt på hylden.

Der er stor forskel på parforhold og på de indbyrdes ”regler”, der måtte være mellem to mennesker. Livet er et individuelt gør-det-selv-projekt, hvilket betyder at andres anskuelser på livet blot er til inspiration. For der findes ikke rigtigt eller forkert.
For mig er kærlighed noget udefinerbart. Men jeg ved at kærlighed er det modsatte af ejerskab.

Kasper og Martine fandt i slutningen ud af at arbejde med deres udfordringer. Blandt andet det med jalousi.
Hvis man føler sig tryg, elsket, smuk og set, i sit parforhold, har jalousien ikke mulighed for at snige sig ind i tilværelsen. Det kan være, at parret nu ser fjernsyn og film med erotik og sexscener, hvilket er kæmpe fremskridt i min optik. Men igen – alt er individuelt.

Husk at sætte dine egne grænser. Hvad der er okay i mit parforhold, behøver ikke at være okay i dit.
Vær på den anden side opmærksom på, at dit parforhold ikke bliver til raslende kæder af regler og kontrol. Livet handler ikke om at have gode kort på hånden, men om at spille dem du har på en god måde. Der skal få ting til at skabe et lykkeligt liv. Det hele kommer indefra, i vores egen måde at tænke på.

Hvad er jeres holdning til at sætte grænser? Porno? Sex i tv?
Smid gerne en kommentar, hvis I har noget på hjertet.

Kæmpe knus!

– T <3

Ps. Se denne sjove video med grøntsager og frugter, som illustrerer pornosex og helt normal sex, lige HER.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

A DAY AT THE BEACH WITH HIM