ØNSK DET DU HAR & FÅ DET DU ØNSKER (KÆRLIGHED + EN FORKLARING)

BAKKEN PÅ EN SOLRIG SOMMERDAG

[Reklame for Bakken]

Hey loves!

For nogle dage siden havde mine veninder, min kæreste og hans ven, og jeg selv, den BEDSTE tur på Bakken (som I nok højst sandsynligt så på min IG story). Hele dagen nød vi solen, sommer-stemningen, en masse sjove forlystelser, vi gik tur i Dyrehaven, spiste lækker mad, lyttede til sprød musik og vandt et par spil!

Der er en helt unik charme og magisk atmosfære på Bakken, som jeg altid har nydt ud i fingerspidserne. Ældre mennesker, børn og unge samlet på ét sted, blandt sjov og ballade, ro og idyl; en mega cool cocktail.

FORLYSTELSER 

Vi prøvede lidt af hvert, og som I kan se på billederne nedenfor, vandt vi sørme også en KÆMPE Twix! Det var jeg en smule (læs: meget) begejstret over. Jeg er stor fan af de der humørkort, som man kan vinde ting på!!!
Tip: spil med seks plader ad gangen, og tjek de seneste vindertal på tavlen, hvis I også vil vinde mundgodter.

Min yndlings forlystelse er klart den gamle rutsjebane, fordi den er bare bedst og kilder mest i maven!
De andre forlystelser var også virkelig sjove, og jeg tror godt at man kan se på vores smil, at situationen er helt okay! Haha.
Stedet har en masse forskellige forlystelser, som I kan tjekke ud HER. Der er både kørende forlystelser, spillehaller og meget mere.

KONCERT 

Vi var også med til en koncert, hvor dygtige Joey Moe spillede. Det var så fedt! Bakken har en del store kunstnere på programmet i år, f.eks. NOAH, Joey Moe og Shaka Loveless. Det er super hyggeligt og meget roligere end andre koncerter. Alle kan være med her.

Hvis I sidder derude og er interesserede i at kigge forbi Bakken i sommertiden, kan I under gratis koncerter finde alt om kommende begivenheder, underholding i børnehøjde, samt familieaktiviteter.

Det er også vigtigt at huske, at der på Bakken altid er gratis entré og derfor også gratis underholdning på Friluftsscenen.

MAD, MAD, MAD

I må ikke tro, at jeg kun spiser burger og sushi (da det er det fremtrædende mad, som lige for tiden pryder mine sociale medier). Men jeg kunne ikke nære mig! Når man er på Bakken, er det et must at spise på I LÆ burger!
Prøv lige at tjek den her snaskede fatboy ud, af en gourmetburger? UM, siger jeg bare.

Jeg bestilte burger nr. 5 med salat, syltede rødløg, aioli, røsti, chilistegte champignon, kryddersmør, cheddar og purløg. Tilbehøret blev en omgang hvidløgs-fries med parmesan. Jeg fik en dejlig foodbaby, der fuglte mig resten af aftenen. Skøn madoplevelse. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg skal nyde sådan en burger.

Bakken har et hav af spisesteder, blandt andet restauranter, barer, pubber, cafeer, isboder og steder at spise fastfood, hvilket I kan læse mere om HER, og være godt forberedt til det næste besøg!

Mine gæster og jeg brugte mange timer derinde, og jeg glæder mig på nuværende tidspunkt allerede til mit næste besøg.

Her får I lige nogle stemningsbilleder af min kæreste, hans ven, mine veninder og jeg selv.

Og ja… Efter en masse vin og yderst lækker mad, vandt vi sgu endnu en gigantisk chokolade.

– T <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ØNSK DET DU HAR & FÅ DET DU ØNSKER (KÆRLIGHED + EN FORKLARING)