MINE 12 TIPS TIL AT DÆMPE EKSAMENSNERVØSITET

Ø-LIVET + STRANDE AT BESØGE PÅ BORNHOLM

Hey loves.

Mine dage her på Bornholm har været ren sommeridyl. Strandture. Bikini efter bikini er blevet trukket op om måsen. Søde jordbær. Lune sommeraftener i Gudhjem. Gåture i Paradisbakkerne. Thai Take Away der er blevet nydt på sol-opvarmede små sten. Frokost i Svaneke. Is. Solbadning. Chokolade. Min yndlings hvidvin. Familie kvalitetstid.

Som I kan høre, har jeg det skide godt på min lille ø-ferie. ♡

thumbnail_img_3820

Jeg er jo født og opvokset på solskinsøen, hvilket gør det til en oplagt mulighed at dele ud af min viden omkring øens tryllebundenhed.
Dette indlæg kommer til at handle om smukke strande.

1. Dueodde Strand
– Stranden jeg laller rundt på, på billederne i indlægget her. Stranden er fredfyldt (i hvert fald udenfor turistsæson), sandet er fint som sukker og havet er ofte uden tang.

2. Pedersker Strand 
– Denne strand har de vildeste saltvandkrøller i blæsende vejr. Det er nok den strand, som jeg har været mest på i min barndom – og jeg ELSKER den.

3. Balka Strand 
– En yderst fin strand, jeg selv elsker at opholde mig på i soltimerne. Her holder mange børnefamilier også til, blandt andet fordi at vandstanden er lav.

thumbnail_img_3070

4. Sømarken 
– Stranden ligger tæt på Pedersker og Slusegård, og er altid meget u-turistet. Der er ofte omkring femten hvide svaner der holder til ude i vandet, men der er ofte meget tang osv. Derfor vil jeg ikke anbefale stedet til vandhunde. Stranden skal besøges for et smukt syn og hvis man vil slikke sol.

5. Sose Strand
– Hyggelig og god strand. Efter min erfaring ikke særlig kendt.

6. Boderne
– Selv har jeg ikke tilbragt meget tid på denne strand, men et besøg værd er den helt sikkert!

7. Nørrekås Strand
– En lille bitte strand, til store smil og hyggelige timer.

8. Snogebæk Strand 
– Også en skøn strand at dase på i dagtimerne. Ikke min favorit at bade på, men smuk er den!

9. Antoinette Strand
– Faktisk har min agenda på denne strand været at se solnedgange med min kæreste. Så hvis man er til sådan noget romantisk pjat, er det en varm anbefaling.

Jeg håber at I der ikke er kendte på øen, kunne bruge lidt insiderviden.

God aften, og ha’ det rart!

Husk at I kan følge mig på Instagram, lige HER.

– T <3

4 kommentarer

  • Maja

    Hov – hvad skete der lige med strandene på Nordlandet? 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Thea Munch

      Hej Maja!
      Haha, man kan vidst godt fornemme på indlægget at jeg er fra Pedersker/Nexø! 😀 Det beklager jeg, men har ikke været meget på stranden på Nordlandet – har du nogle anbefalinger? 🙂

      Knus!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Først og fremmest – SÅ fedt at følge din blog, du er så inspirerende og så kan man bare mærke, at det du skriver kommer fra hjertet. Kæmpe cadeau! Derudover vildt fedt med er indlæg som dette. Min familie og jeg skal nemlig til Bornholm til sommer, men jeg synes altid man ender med at opleve det samme. Så ville der være mulighed for at du kunne lave et indlæg, om de ‘skjulte’ perler man bare må opleve på solskinsøen? Det ville være så fantastisk hvis du gad. Ha en dejlig aften smukke Thea! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Thea Munch

      Hej Maria!

      Ej en sød besked! Det varmer utrolig rart om hjertet. TAK, TAK, TAK!
      Sådan et indlæg har jeg tænkt meget på at lave i forbindelse med oplevelser på øen – så helt sikkert! I den nærmeste fremtid skal jeg nok lægge et ”De skjulte perler på Bornholm” op på domænet!

      Jeg håber at du og din familie får en fantastisk sommer på Bornholm!

      Dejlig aften til dig, og endnu engang af hjertet tak for den super søde kommentar. <3

      Mange knus!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MINE 12 TIPS TIL AT DÆMPE EKSAMENSNERVØSITET