DET DYSTOPISKE FREMTIDSSCENARIE MÅ VENTE - NU HEDDER DET KUNSTIG INTELLIGENS

HVORNÅR MÅ MAN BLANDE SIG I ANDRES ROLLE SOM FORÆLDER?

“Du er så pisse irriterende!” – kom det fra en mor til hendes handicappede datter. Tonen der blev brugt var yderst nedladende og ondskabsfuld. Jeg fik helt ondt i hjertet…

Hey loves.

Der er noget jeg har tænkt ekstravagant meget over det sidste halve år. Forældreskab. Forældrerollen. Opdragelse. Og at kommentere på dette. For må man blande sig? Blande sig i andres familieliv og deres måde at gøre tingene på? Svaret er mig uvist. Jeg er ikke selv en forælder, hvilket gør min stemme gennemsigtig i denne sammenhæng; for hvad ved jeg.
Det er endnu ikke hændt, at jeg har blandet min uerfarenhed, med noget jeg har fundet forkert i et forældreskab. Det er sket, at lysten har ramt mig hårdt i skallen, men jeg har stadig holdt min mund, da jeg ikke er sikker på hvor grænsen går.

thumbnail_img_0532

Jeg har et eksempel fra så sent som i lige før. Jeg var på vej hjem fra arbejde (i lufthavnen). Mit blik falder hen på en pige der har svært ved at gå. Hun har et handicap og halter efter hendes mor, som har ild i røven og er mindst 3 meter foran pigen selv. Pigen prøver at følge med. Hun går på det anviste blå spor “fast exit”. Moren vender sig hidsigt om og råber HØJT efter pigen, at hun FORHELVEDE ikke skal gå på det blå spor, da det kun er for hurtig-gående passagerer. Pigens ansigt viser ingen tegn på glæde. Hun siger intet, men følger blot instrukserne fra hendes mor. Pigen går over i højre side, men dette er også forkert. Moren råber endnu højere, at hun jo FORHELVEDE heller ikke skal gå der hvor der sidder folk. Derefter kommer der en væmmelig sætning ud af morens mund: “Du er så pisse irriterende!”.
Hvilken mor råber sådan nogle ord? Og så til hendes eget barn? Den stakkels pige fulgte bare trop og sagde intet. Jeg satte mit eget tempo ned for at følge med pigen og hendes mor hele vejen ud til “modtagelsen”. I ved, der hvor folk står med flag og ønsker deres kære ”velkommen hjem”. Jeg måtte følge med i den dystre stemning. Indeni mig boblede der et raseri af tristhed. Jeg var så forarget over morens måde at tale til hendes datter på.

thumbnail_img_0523

Det er sikkert og vist, at hvis der var blevet råbt noget nedladende én gang til, havde jeg åbnet kæften og delt en kommentar eller to. Da vi alle tre nåede ud i ankomsten blev moren og datteren mødt af en mand og en kvinde. De krammede og jeg gik til metro.
Måske havde det bare volt unødvendig drama, at bryde ind i andres liv og blande sig…?

Hvad er jeres holdning til det med forældreskab, opdragelse og børn? Må man blande sig? Hvis ja, i hvilken situation?
Hvad er det rette at gøre?

– T <3

   

10 kommentarer

  • Helle

    Du kan gribe ind, hvis der foregår direkte ulovligheder, at moren slog datteren, f.eks.
    Men du ser en lille bitte snas af noget, som er hele deres liv. Hvad ved du om, hvad der er foregået før? Alle forældre kan miste besindelsen, det kan jeg ved Gud også, og vrisse af min datter, på en måde som du måske ikke kan lide. Men kommer det dig ved?
    Forældrebashing er så nem når man står på overskudssiden.
    Du kunne måske tilbyde datteren en arm, hvis moren slæbte kufferterne? Men at irettesætte noget du ikke ved? Nej….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Thea Munch

      Hej Helle,

      Jeg er delvist enig. Selvfølgelig skal man ikke irettesætte noget, som man ikke ved en disse om. Og selvfølgelig kan alle miste besindelsen (vi er alle mennesker). Alt hvad der ikke sker i mit eget liv, kommer sådan set ikke ‘mig ved’. Men jeg har stadig en holdning omkring emnet, og det er, at man ikke skal være onskabsfuld overfor ens børn (eller andre mennesker generelt). At vrisse eller vise irritation er noget andet – og jeg mener godt at kunne kende forskel på de to ting. Men selvfølgelig kender jeg ikke forløbet, hvilket også var mit motiv for at passe mig selv i situationen. 🙂
      Mvh. Thea

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Åh det er så svært 🙁

    Min mor og jeg har engang blandet os i en situation på Nørreport. Vi ventede på toget og pludselig kan vi bare høre en dame der råber “nu stopper du kraftedme det tuderi din lorteunge, ellers skal jeg fandeme give dig noget at tude for!!”
    Og nej. Der var ikke tale om sarkasme eller en syret humor, og hun løftede armen sådan truende mod hende da hun sagde det. Pigen der måske var 3 år stod med tårer ned ad kinderne (der var hverken skrig eller skrål) og så mega ulykkelig ud.
    Det fløj bare ud af mig (mest henvendt til min egen mor): “Hold da op, det var da noget af en måde at tale til et barn på”.

    Det hørte hun selvfølgelig og sagde “Hvem sagde noget, var det dig!?” I en hidsig tone og pegede på mig. Det stod jeg ved, og så sagde hun at jeg skulle ikke blande mig i hvordan hun talte til sit barn for “jeg vidste ikke hvad hun havde gjort”.

    Der svarede jeg bare at “uanset hvad hun havde gjort, skulle hun da ikke stå og true hende med at slå. Hun var hvad, 3 år gammel”.

    Hun blev sur og vi stod nærmest og diskuterede med hende i 3 min indtil vores tog kom. Alt imens den lille pige bare blev ved med at græde.
    Flere andre på perronen stod og kiggede og sagde ikke noget, men jeg fik da et “enig” hvisket fra en.

    Jeg ved ikke om jeg skulle have blandet mig .. men jeg fortryder ikke, at jeg gjorde det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Thea Munch

      Hej Nadia,
      Hold da op en voldsom måde at tale til et barn på, ja! I den situation synes jeg helt klart at man skal blande sig, eller bare pointere at morens måde at behandle hendes barn på er helt forkert. Jeg har ikke så meget at skrive til den oplevelse, som du beskriver i din kommentar. Jeg synes mildest talt at det er forfærdeligt. Stakkels barn. Sådan noget får mit hjerte til at bløde..
      Men tak fordi at du er en person som ikke bare ser på. Det har jeg stor respekt for – specielt i dén der situation.

      Mange knus fra mig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Det er svært men lige den historie handler for mig ikke om forældreskab/opdragelse men derimod almindelig respekt for andre mennesker. Spørgsmålet er om det vil gavne at blande sig, måske tænker moren sig om og bliver flov, måske er hun ligeglad? Måske bliver pigen glad for at nogen siger det hun sikkert ikke selv tør, måske bliver hun bare bange for hvordan moren vil reagere?
    Man må gerne blande sig, hvis det giver mening.
    🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Thea Munch

      Hej Julie!
      Det har du ret i. Jeg tror at mit dilemma var, at jeg bestemt ikke ville gøre situationen værre for pigen, eller sætte hende i forlegenhed – da man jo aldrig ved hvordan det hele vil udvikle sig, hvis man blander sig.

      Tak for din kommentar! Mange knus fra mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • simone

    Jeg gik på nørrebro med min kæreste den anden dag, og jeg bryder mig bare ikke om den bydel, af følgende årsag, jeg ser en far, hive hans lille pige på omkring 4 år i håret, mens han slæber hende afsted. Jeg får det fysisk dårligt, og kigger rundt, ingen reagerer! Jeg taler med min kæreste om det, som er opvokset der, og han kunne kun ryste på hovedet og sige at disse folk kan man ikke tale med. De ville IKKE reagere godt på at man blandede sig i deres opdragelse. Han er muslim, og ved hvordan opdragelse kan være i sådanne familier, så for ham ramte det ikke lige så hårdt, men jeg følte jeg kunne kaste op. Disse mennesker er selv vokset op med vold, fysisk eller psykisk, og de viderefører det. Jeg har selv oplevet mine ting i barndommen, men jeg kan ikke klare sådan noget, og skal virkelig holde mig tilbage når jeg oplever sådanne ting. Jeg er dog ikke bleg for at få øjenkontakt og vise min foragt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Thea Munch

      Hej Simone!
      Det lyder som en meget ubehagelig oplevelse, og en meget forkert måde at behandle sit barn på…. Puha. Det er også ret tankevækkende, at når en far faktisk udøver fysisk vold mod sit barn, at ingen griber ind.
      Det er svært at afgøre, hvad der er det rigtige at gøre i øjeblikket.

      Tak for din kommentar! Mange knus fra mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv.

    Som mor HADER jeg selv, når andre skal blande sig i den måde jeg vælger at opdrage på, eller påpege om jeg nu passer på med dit og dat og hvad folk nu ellers er så strenge, at finde på og spørge om, der for mig, virker som at sætte spørgsmåltegn til mit moderskab. Herre bevars, nok er jeg førstegangs mor, men alligevel ved jeg altså godt, hvad man ikke skal gøre med/imod sit barn. (Jeg ved jo inderst inde, at jeg gør det der bedst for mit barn og hvad mit barn ikke har brug for i sin opdragelse.) Og i de fleste tilfælde synes jeg, at folk burde passe deres eget og lade de pågældende forældre klare det uden andres bemærkninger/kommentarer på, om det nu er okay, det de gør. – MEN! I sådan en situation er det efter min mening helt okay, at blande sig! Og lige give moderen et pift om, at man altså ikke taler så nedladende til et barn, når barnet jo ikke ved bedre. At nedgøre sit eget barn (eller andres børn, for den sags skyld), selv på sådan en “mild” måde er bare SÅ forkert og jeg væmmes ærlig talt over det kvinde menneske. Jeg kunne aldrig selv finde på, at tale så nedladende til min søn og ærligt, så fortjener ingen børn, at blive talt sådan til, af hverken forældre eller andre personer.. Det skære helt i mit moder hjerte, at høre en mor virkelig kan finde på, at tale sådan til sit kæreste eje.😕

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Thea Munch

      Hej Liv!
      Ja, jeg tror også, at man som mor ved hvad der er bedst for sit eget barn. Opdragelse behøver jo ikke nødvendigvis at foregå på én bestemt måde. Derfor er der jo nogle klare retningslinjer for, hvilken situation man vælger at blande sig i. Jeg er enig i, at man i de fleste tilfælde skal blande sig udenom – man skal bare ikke lukke øjnene for uacceptabel adfærd. Det er en hårfin grænse, der kan være svær at skelne mellem..
      Jeg fik det også dårligt indeni, da jeg hørte det. Faktisk havde jeg bare lyst til at kramme pigen og skælde hendes mor ud… Men igen, jeg er 22 år og er ikke selv en forælder, hvilket nok ville gøre min stemme urelevant i situationen. :/

      Tak for din kommentar! Mange knus fra mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DET DYSTOPISKE FREMTIDSSCENARIE MÅ VENTE - NU HEDDER DET KUNSTIG INTELLIGENS