GUIDE: SÅDAN UNDGÅR DU JETLAG

JALOUSIEN VAR VED AT ØDELÆGGE VORES PARFORHOLD + HVORDAN VI SAMMEN DRÆBTE MISUNDELSEN ♡

Hey loves.

Indlægget her bliver dybt, yderst(!!) privat, men med et vigtigt budskab. Jeg skriver om tabubelagte emner, som mange helst ikke vil tale om og helst vil undgå at bringe på banen i en samtale. Mig? Jeg er lige ud af posen og har intet imod at dele ud af mine egne erfaringer, eller at sige min mening direkte, uden omsvøb. Jeg har før skrevet om sex, at være jomfru, at have kropsbehåring diverse steder, menstruation, kondomer og kønssygdomme, osv.

Jalousi og misundelse er et vigtigt emne der bør informeres om før uheldet er ude, da det kan være svært at give slip på den skindsyge følelse, når den allerede har arbejdet sig ind i sindet og taget roret over tankerne. Det kan være at du er jaloux på din kæreste? Eller at din kæreste er jaloux på dig? Måske er I jaloux på hinanden? Måske vil du ikke have at din partner skriver hjerter til andre? Eller omvendt. Måske er der opstået en form for ejerskabsrelation i dit og din partners forhold? I giver hinanden mindre og mindre plads, og til sidst er kærligheden på størrelse med et lille sandkorn, der så let som ingenting kan blive væk og forsvinde for altid.

”Kærlighed er det modsatte af ejerskab” – plejer jeg at sige. I et parforhold kan man nemt glemme lige netop dét. Kærlighed er at gøre plads til hinanden. Respektere, hjælpe og støtte hinanden. Elske hinanden ubetinget. Ejerskab er jalousiens følgesvend, som hurtigt kan ødelægge det gode i et forhold. Ja, måske i værste tilfælde ødelægge et forhold helt. Kærlighed og ejerskab er diametrale modsætninger, hvilket er en gylden huskeregel, som jeg anbefaler ALLE at skrive bag øret.

thumbnail_img_8892

Til at starte med vil jeg blot nævne, at det er ret ømt at dele ud af sit eget parforhold, på denne her måde. Men igen; jeg ved at det hjælper flere end jeg umiddelbart går og tror, så det er det hele værd..
Min kæreste og jeg er lykkelige i vores forhold med hinanden, men der er intet forhold på denne jord uden kontroverser, jalousi, skænderier eller tårer (man kan i hvert fald ikke undgå salt i såret). Man må bare tage det sure med det søde, og det er klart det værd, hvis man elsker sin partner og ikke vil undvære hinanden. Græsset er sjældent grønnere hos din nabo, selvom alt måske ser ud til at køre på skinner.
Vi lære alle sammen af vores egne erfaringer gennem livet, men vi kan også hjælpe hinanden ved at dele – som jeg gør nu.

DET STARTER MED BEGRÆNSNINGER…

Da jeg trådte ind i mit nuværende forhold, var alt nyt for mig. Min kæreste er min første e-v-e-r-y-t-h-i-n-g. Derfor vidste jeg ikke hvordan det var at være i et forhold. Jeg vidste ikke hvornår man skulle gå på kompromis og hvornår man skulle holde fast i egne meninger og sætte foden ned. Siden altid, har jeg været meget bestemt og målrettet. Jeg ved hvad jeg vil og ikke vil. Men når jeg pludselig skulle tage hensyn til et andet menneske, som jeg fik en kærestetitel med, og som faktisk skulle være en del af mit liv, gik det pludselig op for mig, at jeg ikke kunne være så ego og selvberoende, som jeg før havde været. I et forhold skal man snakke om tingene og sætte fælles grænser – helt sikkert! Men man må IKKE begrænse hinanden. Og i starten af vores forhold lod jeg mig begrænse.

Det startede før vi blev kærester.
Der hersker vel altid en vis usikkerhed når man ikke ved, hvor man helt præcist har den anden person. Min kæreste og jeg havde mødtes og været sammen flere gange, hilst på hinandens familier, vi skrev på den der vi-har-noget-måde, og alt var faktisk bare skønt. I hvert fald oppe i mit hoved – jeg følte eller kendte ikke til skyggen af jalousi, fordi det ikke var blevet præsenteret for mig endnu. Min kæreste derimod, var lidt usikker på mig. Jeg boede på Bornholm og han på Sjælland. Vi var langt fra hinanden til hverdag, hvilket fik ham til at være nervøs.
Jeg har altid haft drengevenner, og nydt den (uskyldige) kemi der kan være mellem pige og dreng; et godt venskab og sammenhold. Tilbage i tiden skrev jeg altid hjerter med mine venner. Jeg skelnede ikke rigtig mellem veninder og venner – et venskab er et venskab. Men det var min kæreste ikke specielt begejstret for. Han bedte mig om at lade være med at skrive hjerter osv. til mine venner, da en hjerte-emoji for ham betød mere end blot at være venner – en hjerte-emoji betød kærlighed.
Først tænkte jeg, at det var noget jeg selv bestemte og at han ikke skulle blande sig, men efter snakken vi fik os, accepterede jeg hans forespørgsel og droppede hjerterne. Kærlighed og kompromis går hånd i hånd. Og jeg tænkte samtidig, at hvis en dum emoji betød noget andet for ham, end det gjorde for mig, så måtte jeg jo bøje mig og lave tingene om. Så det gjorde jeg, og tænkte ikke mere over det.

JALOUSIEN SLÅR TIL…

Så blev vi kærester og alt var stadig lyserødt. Min veninde og jeg tog efter studentertiden på en lang backpack-rejse, og min kæreste kyssede mig på gensyn. Vi skrev, Skypede og ringede til hinanden så meget som muligt, hvilket var skønt. Der er desværre bare et men… Min kæreste begyndte at vise mig en form for mistillid, f.eks. når min veninde og jeg boede på hostel med fyre, eller blev venner med nogen af dem. Hans jalousi brusede fuldstændig over flere gange på min rejse. Først blev jeg forarget og ked af det, men dernæst kunne jeg delvist godt forstå ham. Vi var nede i Asien og han var hjemme i Danmark.

Efter alt det der skete med vores parforhold, da jeg var ude at backpacke, begyndte jalousien at smitte af på mig. Det gik langsomt, men før jeg vidste af det var mit hjerte fyldt med tvivl, nervøsitet og jalousi.
Følelserne fik mig til at bryde en gylden regel: ”Man kigger ikke i andre folks telefoner”… Noget jeg er ret flov over, men ja, jeg kiggede i min kærestes telefon op til flere gange (og fortalte ham det lige efter), og fandt ting jeg mildest talt blev knust over. Ting jeg ikke kommer ind på her, da det er et overstået kapitel, som min kæreste og jeg sammen har lagt bag os. Det var ikke noget MEGA slemt, men igen, definer slemt. Det gjorde i hvert fald ondt på mig. Vi har alle forskellige grænser for hvad der er O.K, og for hvad der ikke er. Nu skal jeg også huske på at beskeder og andre ting hurtigt kan misforstås. Men ja, jeg blev da stadig lidt såret på sjælen (sådan er kærlighed).

thumbnail_img_8893

JALOUSIEN RAMTE MIG, IMENS DEN FORLOD MIN KÆRESTE…

Derefter begyndte min jalousi virkelig at blusse frem i mig. Men sjovt nok gik min kæreste fri fra jalousien. Han blev tryggere og tryggere i vores forhold, jo længere tid vi havde været sammen – sådan skal det jo egentlig også være, og jeg ville ønske at jeg også havde haft det sådan fra starten af.

Nu var det mig der var blevet den jaloux kæreste. Sådan en kæreste jeg aldrig troede at jeg skulle blive… Aldrig!
Tiden med jalousien som følgesvend var hård for mig, ham og for os. Selvom min kæreste og jeg havde talt det hele ud, var blevet gode igen, kyssede, grinede og havde det der drømme forhold alle vil have – ja, så kunne jeg alligevel ikke helt give slip på jalousien og tvivlen, der var opstået i mig. Nu begyndte en tid hvor JEG hele tiden ville begrænse min kæreste (lidt en form for hævn, tror jeg inderst inde at det har været…).  Hver evig eneste gang han skulle ud med vennerne, blev jeg en hystade og skabte mig over at han skulle ud. Hvor han skulle hen. Hvorfor han ikke blev hjemme. Hvorfor han altid kom sent hjem. Hvorfor han ikke ville falde i søvn med mig, frem for at komme hjem når jeg sov. Bla bla bla. Jeg brokkede mig over alt ting og alle han skulle være sammen med. Jeg var blevet mit eget værste mareridt – en hysterisk (nærmest psykotisk, haha!) og jaloux kæreste. Sådan en kæreste man bare IKKE vil være.

VEJEN TILBAGE TIL HINANDEN OG TIL KÆRLIGHEDEN ♡

Det stod på i nogle måneder… Lidt for mange.

Min kæreste og jeg er pisse gode til at tale om tingene, men det var bare som om at der ingen forbedringer skete her.
Til sidst blev jeg så frustreret på mig selv over, at jeg ikke kunne give slip på min jalousi – for jeg havde/har jo absolut INTET at være jaloux over. Min kæreste fortjener bedre, end en styrende og kontrollerende kæreste, som jeg var i den periode, hvilket var årsagen til at jeg spurgte om vi skulle stoppe vores forhold. Jeg følte at jalousien havde ædt mig op indefra, og at jeg var uforbederlig mht. min tankegang. Jeg elsker min kæreste så umådelig højt, at jeg tænkte, at det bedste for ham ville være en hverdag uden mig. Vi gjorde hinanden kede af det og skændes mere end hvad godt var. Dernæst ikke sagt, at vi også havde de vildeste opture med latter, fræk sex, hyggelige filmaftner, og dates i biografen. Alt var bare så forvirrende og rodet, og jeg følte at det negative overtog alt det positive. (Wow, det er så svært at sætte ord på det her…)

Og nu. Nu er vi på helt rette spor igen, hvilket vi har været i et par måneder (totalt YAY følelse!!). ♡
Vi har snakket AAAALT ud. Flere gange. Mange gange. Alt… Fortalt hvad vi hver i sær føler. Jeg kom ud med, at mine begrænsninger og min jalousi nok har bundet ud i noget fra vores fortid. Han kom ud med at jeg skal få jalousien til at forsvinde, så jeg kan blive mig selv igen, i vores forhold. Dét har jeg arbejdet på. Og i dag er min jalousi et overstået kapitel, som samler støv i et ukendt verdenshjørne! Hell yeah. Dét er jeg ret stolt af.

Mit budskab med det her indlæg er, at I endelig ikke må lade jalousi, misforståelser og skænderier gøre en ende på kærligheden. Jeg vil i fremtiden aldrig lade nogen som helst begrænse mig, men jeg ved at kompromisser er nødvendige, og at de skal være der. Jeg vil ej heller tilbage under jalousiens magtspild. Kærlighed er meget bedre uden mistillid og misundelse. Ren kærlighed hele vejen – ja tak! Giv hinanden plads (rigeligt af det), støt hinanden, elsk hinanden, hjælp hinanden, vær der for hinanden – men husk at give hinanden den frihed og det frirum alle mennesker har brug for. Igennem de her 2,5 år, hvor min kæreste og jeg har været sammen, har jeg lært mega, mega meget. Jeg har lært, at kvalitetstid er mange ting. Det er for mig og min kæreste sammen. For ham alene. For mig alene. For ham og hans venner. For mig og mine veninder. Tid sammen. Tid alene. Tid der bruges på og med andre.
Det føles skide godt at sende min kæreste af sted i byen, eller hjem til gutterne, med et kys og et smil, og dernæst ønske ham en dejlig aften. For helt ærligt. Hvad er der at være bange for? Jeg stoler på min kæreste, og han stoler på mig. Hvis skæbnen vil det, er man sammen til døden. Hvis ikke, så er det sådan dét er.
Jeg tror på skæbnen, og på at ALT her i livet sker af en årsag.

Min kæreste og jeg har fået det  hammer godt sammen nu, fordi vi netop har fundet hinanden igen. Sådan for real. Nu bliver det lidt sentimentalt-kæreste-kvalmende for nogen, men at et forhold kan overleve på godt og ondt, med STORE ned- og opture, gennem ild og vand, udelukkende pga. at to mennesker (i dette tilfælde mig og min kæreste ♡) elsker hinanden for højt til at give slip… Det er hvad jeg kalder for ægte kærlighed.
Fuck resten. Så længe kærligheden er der.

– T <3

Til min kærlighed; Sebastian,
Du en mit livs lys, min klippe, mit tryggeste sted og min eneste ene.
Der er ingen som dig. Vi to er som et helt puslespil, med kun to brikker. 

Gud må vide hvad vi to har været igennem, gode som mindre gode ting. Men én ting er sikkert og vidst! Vi to har den grønneste græsplæne af dem alle.
Mine lykkeligste timer er med dig.
Jeg elsker dig.
Til den nye planet og tilbage igen.
Din Thea

thumbnail_img_9047

thumbnail_img_9048

thumbnail_img_7981

thumbnail_img_9581

thumbnail_img_9582

thumbnail_img_9280

thumbnail_img_9576

thumbnail_img_5355 thumbnail_img_9135

thumbnail_img_5958

thumbnail_img_9395

thumbnail_img_9579 19198409_10211140056674805_655856331_n

17813727_10210472027774500_300162873_n

16359172_10209883506181828_1913557853_n

14580522_10208766685302004_1106069001_n

14569555_10208763685627014_742967664_n

14527477_10208763685587013_194161534_n

14527384_10208763640785893_465178983_n 14509189_10208766686582036_1317289636_n

img_e1544

14509184_10208763280856895_1510302539_n

I ♡ U

   

2 kommentarer

  • S

    Tak for at du ville dele det her indlæg med os læsere! Rigtigt dejligt at høre at du er kommet af med jalousien igen. Det håber jeg inderligt for mig selv at der sker på et tidspunkt, selvom jeg ikke helt ved hvordan jeg skal komme ud af det. Det tager tid, er jeg klar over, men nogle gange er det ikke til at se en vej ud af det. Det kom ved et tidligere forhold, hvor det blev meget slemt med mit jalousi pga. Utroskab og det kan jeg så ikke helt ligge væk i mit nye forhold, er ofte mistroisk og bestemmende, og det har jeg slet ikke lyst til at være – det er bare svært at lade være, når man får den følelse af at hvorfor skulle han så ikke være mig utro. Det frygtelig alle de tanker man får, ved den jalousi. Men endnu engang tak, for at du deler sådan et privat indlæg, og det kan virkelig sætte nogle tanker igang ved en!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Thea Munch

      Hej Sabine!
      Ja, det er skønt at slippe af med den pokkers jalousi. Jeg er enig med dig i, at vejen væk fra jalousien er svært at se/finde.
      Det forstår jeg godt! Følelser kan man desværre ikke selv styre. Du skal se på dit nuværende og daværende forhold som to seperate ting. Din nuværende kæreste fortjener ikke at blive sammenlignet med din eks, og de ting han gjorde. Følg din mavefornemmelse, men lær at skelne mellem dén, og dine jalousi-tanker. Du skal nok finde vejen! Det kræver bare stædighed! Og den har vi kvinder rigeligt af… 😉
      Jeg er glad for at indlægget har gavnet og sat tankerne igang hos dig. Det er lige præcis derfor jeg deler. <3 Kæmpe knus din vej!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

GUIDE: SÅDAN UNDGÅR DU JETLAG