WTF-TING OM MIG

STRESS PÅ STEROIDER: MIN STRESS HISTORIE, VEJEN TILBAGE TIL MIG SELV & TIL SUNDHEDEN ♡

Hey loves!

Jeg har hyggesokkerne på og sidder med en stor klase røde vindruer foran mig, og er nu klar til at dele ud af en personlig og privat sag: min stress historie. Jeg skriver dette indlæg i forlængelse af mit tidligere indlæg ”HEJ-HEJ TIL DE SOCIALE MEDIER + ET GLÆDELIGT GENSYN MED MIG SELV”, som I kan læse lige HER.

Til at starte med tager jeg lige et par dybe indåndinger, som min yoga har hjulpet mig med at kontrollere.

thumbnail_img_8998

Min stress har ikke været en særlig god eller behagelig følgesvend… Det er stress generelt ikke. Det er/var en pestilens, der gjorde alt andet i min hverdag til en pestilens; træning, uddannelse og socialt samvær. Forstået på den måde, at jeg havde få ting, jeg kunne fordybe mig i, uden stressen stille og uundgåeligt kom snigende ind på mig bagfra. Dengang min stress for alvor tog fat, var da jeg havde for høje forventninger til mig selv, begyndte at presse for hårdt på (alt for hårdt), og samtidig tog jeg afstand fra mine sociale anliggender og gik ind i mig selv og søgte væk fra andre.

Jeg har døjet MEGET med stress, og er den dag i dag ved at komme nogenlunde helskindet ud af det igen. Det startede i gymnasiet, tilbage i 2013. Jeg ville det hele. Være god i skolen, læse op på alle lektierne, aflevere alt til tiden (gerne flere dage før afleveringsfristen), træne 6 gange om ugen, op til 2 timer af gangen. Jeg arbejdede for at tjene penge ved siden af min SU. Passede mine sociale medier og prøvede så vidt muligt at være så social som jeg havde overskud til med familie og venner… Mit skema var booket fra top til tå, og min familie prøvede at tale mig til fornuft mange, mange gange. Fortalte mig pænt, at jeg kørte mig selv for hårdt, og at jeg ikke havde mig selv med mere.

Jeg kørte mig selv ned med en masse gøremål, hver evig eneste dag. Jeg opdagede ikke engang at jeg havde en form for kronisk stress i kroppen i flere år: hurtig hjertebanken, humørsvingninger, søvnproblemer, hovedpine osv.
Det er uhyggeligt at tænke på. I dag er jeg er ked af at jeg kørte mig selv så hårdt. 
Det gjorde mig langt fra godt, og jeg var bestemt ikke glad af at være så over-produktiv. Livet handler om balance, og om at lytte til sin familie der står på sidelinjen og kan se dit liv og din hverdag i et perspektiv, som du selv kan være blind overfor. Jeg skulle have lyttet til mine forældre; tage en slapper og komme ned til jorden igen. Det ville jeg ønske at jeg havde gjort, set i bakspejlet.

Så hvis du genkender noget af dette – tag venligst ved lære!
Man bliver ikke glad eller lykkelig af at stresse sig selv rundt i manegen. Lykke kommer fra overskud, som du får, når du lærer at prioritere din tid; altså at gøre hvad der giver energi, og ikke at bruge tid på ting der dræner den gode energi væk.

thumbnail_img_8991

I dag er det et godt stykke tid siden at jeg anderkendte min stress. Før eller senere må man se det i øjnene; man kan sjældent få tid og overskud til alt hvad man gerne vil nå. Man må prioritere og sortere i strømmen af forventninger til en selv.

Helt ærligt, ikke? Livet er for kort til negativitet, stress og jag. Totalt kliché, I know, men det passer fandme!

Det kræver tid at vende tilbage til sig selv efter stress, og det kan være svært at finde den rigtige vej man nu skal følge. Det et jo en ny livsstil, om man vil. Jeg tog mig god tid, og tog det som det kom, lidt efter lidt. Jeg er begyndt at lave yoga igen, hvilket er min vej til en stressfri hverdag, en sund krop og et stærkt sind. Yogaen hjælper mig med at udnytte min fulde lungekapacitet, og at fokusere på den dybe vejrtrækning.
Tankerne siver ud af mit hoved, imens følelserne bliver lydløse. Der er kun mig og min vejrtrækning. Her. Nu. Intet andet.

Jeg ved nu, hvad jeg skal gøre i en stresset situation. Sætte mig ned i skrædderstilling med ret ryg, og fokusere på diafragmamusklen i mellemgulvet, brystvejrtrækning og kravebensvejrtrækning. Det værste vi kan gøre er at trække vejret overfladisk.
For mindre end en måned siden, trak jeg sjældent vejret helt ned i maven. Nu gør jeg det så meget som muligt, flere gange om dagen, og jeg bliver meget afslappet af det. Mit mål er at få en dyb vejrtrækning, som min almindelige, naturlige vejrtrækning. Det er virkelig de små ting, der gør den største forskel.

Ha’ en dejlig tirsdag alle sammen, og pas godt på jer selv.

– T <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WTF-TING OM MIG