DU ER HELDIG, HVIS DU SAVNER

WTF-TING OM MIG

Hey loves!

I dette øjeblik sidder jeg og spiser havregryn med alt for meget sukker, iklædt nederdel, solbriller og sports BH. Jeg er mere end klar til at nyde solen, som lige er begyndt at titte frem på vores terrasse!
Jeg går ud fra at mange af jer der har fri, skal ud at nyde solens kys i dag, så her får I lidt let læsning om underlige ting jeg gør, som I sagtens kan overskue med sol i øjnene!

1. Når jeg spiser chips, slikker jeg ALTID salt og krydderier af først (hvis der er andre som gør dette; giv lyd! Føler mig så sær når folk kommentere på det!)

2. Jeg foretrækker at spise thairetter med ske, og helst en ske med langt skaft.

3. Når min kæreste og jeg sidder og spiser aftensmad, kan jeg pludselig sidde og danse på stolen, lave store armbevægelser, smile og nynne; udelukkende fordi jeg har et herligt øjeblik.

4. Jeg snakker i munden på de indspillede stemmer i henholdsvist metro, lufthavnen og andre offentlige steder….”Please take care of your belongings”… ”…this may compromise safety ombord your flight…” Eller”This train terminates at Vestamager”… Denne tendens er jeg dog ikke alene om, har jeg fundet ud af. xD

5. Jeg synger opera hvor end jeg er, bare fordi. Lige pludselig.

6. På offentlige toiletter lægger jeg toiletpapir på brættet, før at jeg sætter mig.

7. Jeg har lidt for mange livretter… Bearnaise, sushi, thai, fiskefrikadeller og alt med mayo – gerne chilimayonnaise!… Det er svært at vælge én enkelt livret, når man elsker ALT mad og på ingen måde er kræsen.

8. Jeg åbner køleskabet minimum 22 gange dagligt.

9. Gyserfilm er altid et hit! Men hvis jeg skal se den type film, har jeg altså nogle præmisser; jeg sover ikke alene og går ikke alene ud på badeværelset. Bum basta.

10. Jeg kan kun nyse, når jeg kigger op imod solen eller mod en skarp lampe… Er det normalt? Og er det normalt at elske at nyse? Haha.

11. Jeg gemmer altid de små hvide plastik gafler, som man får med i sine cup noodles… Det er spild at smide dem ud, synes jeg.

12. Jeg kan ikke finde ud af om jeg er en fin 22-årig med struktur og orden i livet, der drikker vin og spiser tartar med veninderne, fester, tjener penge, rejser og lever lidt a la dem i den amerikanske tv-serie Sex and the City, eller om jeg er en mande-Hanne der er glimrende til at være ufeminim; bøvser efter en enkelt sodavand, spiser grillmad på en lidt for ucharmerende måde, glemmer at barbere ben og bæver til tider, spiser ostemadder og går i Netto med morgenhår og drageånde.

…. Well…. Find you a girl who can do both… Right?? 😉

KNUS, OG PISSE GOD LØRDAG TIL JER ALLE!

– T <3

img_9590

thumbnail_img_6579

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

DU ER HELDIG, HVIS DU SAVNER