B-DAY MOOD

DU ER HELDIG, HVIS DU SAVNER

Hey loves.

Lige før sad jeg ude på en sten, helt alene, og græd. Jeg græd fordi savnet til min familie flød over. På den ene side er savn en kronisk smerte vi har i sjælen. Kald det en fantomsmerte der sidder i vore følelser, tanker og psyke. Den niver om hjertet og kærligheden til dem vi elsker flyder over i form af tårer. Øjnene er sjælens vindue. Det er i øjnene alene at vi afslører vores inderste og dybeste følelser. Man kan nemt som at spise en is aflæse andre menneskers ansigtsmimik, men at se ind i et par øjne, låse dem op og derefter se ind i en anden persons bevidsthed – dét er kunst. Tårer afslører heller ikke meget. Vi græder når vi er overvældede af lykke. Vi græder når vores hjerter bliver knuste. Vi græder, når følelserne eksploderer i vores kroppe og hoveder. Det er normalt at græde og det er normalt at føle savn og blive ked af det.

thumbnail_img_6976

Jeg græd før, fordi jeg lige har sagt på gensyn til min højt elskede mor, som skulle til Bornholm igen.
Hun kom i morges, og vi har haft den dejligste dag, i solrige København. Vi har været i Rundetårn, begge to for første gang. Drukket kaffe, spist morgenbrød med en gammel ven, beundret monumenter og kunst i byen, blandet slik i min yndlings bland-selv butik, hilst på flere venner, spist lækker mad, kigget i butikker, drukket mere kaffe, gået tur og bare nydt hinandens selskab. Mor og datter tid når det er BEDST. Jeg er fuldt og fast mors pige, og det tror jeg alle der kender mig godt kan skrive under på! Haha.

Men ja, tiden flyver i skønt selskab, og pludselig skulle jeg give slip på hendes arm. Igen. Vinke på gensyn, med tanken om at der går uger, ja måneder, før vi ses igen. Det er pisse hårdt. Pisse fucking hårdt. Jeg kyssede hende på kinden og krammede hende så hårdt ind til mig, som overhovedet muligt, i håb om at hendes aftryk og duft ville blive hos mig. Bare lidt endnu.
Nu græder jeg igen, ihj altså… Jeg græder fordi savnet igen, igen minder mig om hvor stor kærlighed der kan være mellem to mennesker. Mellem mor og datter.

thumbnail_img_9553

Man kan se savn som et privilegium. Du er heldig, hvis du savner. Du er heldig fordi du HAR noget eller nogen at savne. Jeg ser savn som en positiv smerte vi oplever når sjælen længes. Længes efter noget godt, en ven, måske et kæledyr(= aka. familiemedlem), noget eller nogen der betyder, eller har betydet, en verden for os.
Uanset om man kan kramme sig til en længerevarende følelse af nærvær fra ens kære, kan man trøste sig selv med at de altid er i hjertet. Det sker helt automatisk. Når du elsker en person, får de en plads i dit hjerte. Dér bliver de indtil DU stopper med at elske dem – hvis det scenarie skulle melde sig. Om dem du elsker er langt væk, lige ved siden af dig, eller måske har forladt jorden og nu er i himlen, har ingen betydning – hvis du elsker dem, er de hos dig og du hos dem.

Jeg savner også min far og resten af min familie på Bornholm, rigtig meget. De føles alle sammen så langt væk, når man tænker på at havet er mellem dem og jeg. Alligevel er de hos mig. I hjertet. Og i telefonrøret to gange dagligt (hvis ikke mere, haha). Om man er 6, 15, 22 eller 30 år, eller derover, føler man savn. Det er med os hele livet, og det skal vi være glade og taknemmelige for, selvom det gør ondt – netop fordi savn indikerer noget godt, vi desværre har på afstand. Jeg ville ønske at mine forældre boede tættere på mig, eller bare at man ikke behøvede båd eller fly for at se hinanden. En tur med metro, bus eller tog havde været skønt! Sådan så man spontant kunne ses, invitere på mad eller kaffe og kage, eller købe morgenbrød en søndag formiddag. På den anden side elsker jeg at besøge dem på Bornholm, og at have et ”ærinde” på min fødeø, som jeg elsker himmelhøjt. Bornholm forlader aldrig en bornholmers sind. Aldrig. Naturen er i hvert fald født ind i mig, og jeg vil helt klart kalde mig selv for naturmenneske frem for bymenneske. Hm. Nå, det var lidt et sidespor.. xD 

Savner du nogen? Kan du genkende mine tanker? Er du selv i en situation, hvor du bor langt væk fra dine forældre? Skriv endelig en kommentar med dit eget savn – om det er til en kæreste, veninde, dine forældre eller noget tredje. 
Vi hjælper hinanden ved at dele ud af stunder hvor smilet er bredt, men også når vores øjne er våde. Jeg tror på at vi sammen bliver stærkere af at dele. At vi viser hinanden, at vi alle har gode og mindre gode stunder. At vi styrker hinanden ved at vise modet til at vise vores sårbarhed frem.

Men i hvert fald… Sæt pris på at du har noget/nogen at savne!
Vi er heldige af den grund.

– T <3

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

B-DAY MOOD