JEG GÅR HAPPY CATWALK FOR CPHFW

HEJ-HEJ TIL DE SOCIALE MEDIER + ET GLÆDELIGT GENSYN MED MIG SELV

Hey loves.

Jeg sagde hej-hej til mine sociale medier d. 29 marts pga. blandt andet stress…

Dette er hvad jeg skrev på Instagram:

”GODmorgen. <3 På Instagram er det let at farer vild. Forstået på den måde, at man får online kommunikation smidt i hovedet fra højre og venstre, fra morgen til aften. På repeat. I dag gik det op for mig, at jeg selv er faret vild herinde. Jeg er ikke helt lost, men jeg må erkende, at jeg er kommet på afveje. Det jeg elsker ved IG er, at dele ud, tage billeder og ikke mindst sprede positiv energi og god stemning. Dette vil jeg tilbage til igen. For at gøre en lang historie kort, så er jeg blevet påvirket af andre influenter og deres måde at gøre tingene på. Jeg har sammenlignet mig selv med andre på IG, hvilket har fået mig til at glemme, hvad jeg i virkeligheden er her på sitet for. Jeg har altid gået op i hvilke billeder jeg deler, men også bestræbt mig på ikke at dyrke en poleret og perfektionistisk profil, hvor alt ser ud til at køre på skinner. Jeg lever ikke et fejlfrit liv, hvor der flyver lyserøde enhjørninger rundt om mit hoved og prutter små cupcakes ud til mig på et sølvfad. Så sent som i nat lå jeg og græd, i frustration over hvor stresset jeg egentlig er. Heldigvis har jeg en enormt sød og omsorgsfuld kæreste, der hurtigt fik mig nogenlunde ned til jorden igen. Jeg sov trygt i hans arme, da jeg endelig fik sorteret ud i tankerne. I morges vågnede jeg med en ny energi og modet til at tage en pause. Jeg har logget af Snapchat og jeg kommer også til at holde en pause fra IG. Det er det rette at gøre for mig lige pt.; at lytte til min krop, når den siger fra og beder om ro. Jeg sætter mig selv fri, ved at give slip på behovet. Dét er at vise sig selv og ens krop kærlighed. <3 Alle går ting igennem. Gode som mindre gode. Ingen har et perfekt parforhold uden skænderier og kontroverser. Der er heller ikke nogen som er glade alle timer i døgnet. Alle føler sig af og til alene. Alle føler sig sommetider utilstrækkelige. Ingen har fejlfrie hverdage, men hvis man fremhæver det gode i døgnets timer er det dér forskellen ligger. Det vi bruger energi på er altafgørende for vores humør og den livskvalitet vi gror os selv på. Må du fokusere på de smil du møder. På den kærlighed du får. <3 Jeg ønsker jer alle en fantastisk påske og en dejlig dag. <3  Knus, T”

thumbnail_img_3978

Det er nok mere et ”på gensyn” til mine sociale medier, end et hej-hej. Jeg elsker jo at være online, og samtidig lægger jeg ikke en hobby og et deltidsjob på hylden. Mit problem har været, at jeg er god til at være på, men ikke har øvet mig i, ikke at være på hele tiden. Nøglen er balance, som med alt andet, og den formåede jeg bare ikke at mestre før i tiden. Jeg er endnu ikke professionel linedanser, som kan holde balancen fra start til slut, og det bliver jeg heller ikke. Men jeg synes virkelig at det går den rigtige vej, med mindre hjertebanken, bedre søvn, federe træning, fokuserede tanker der ikke flakker rundt, samt bedre koncentrationsevne. Jeg er færdig med at udsætte min krop og mit hoved for stresshormoner.


Første dag uden mine sociale medier:
Jeg er stadig stresset. Dog har jeg lidt bedre fokus på ting omkring mig. Jeg har stadig min telefon limet fast til hånden, som en eller anden elektronik-junkie. Mit fix af online kommunikation, likes, meningsløse billeder og sprøde croissanter på min startside mangler. Jeg føler mig rastløs. Mine fingre klikker forgæves rundt på de apps, mail og kamerarulle, der stadig ligger på mobilens skrivebord. Det er lidt som at have abstinenser. At være på afvænning.

Dag 3:
På tredje dagen er jeg stadig rastløs. Dog ikke så meget som første dag. Jeg har ikke noget at tage mig til i min pause på arbejdet. Før i tiden sad jeg bare med blikket ned i en skærm, som alle andre. Nu? Ja, jeg ved dårligt nok hvad jeg skal tage mig til i mine pauser. Hvordan holder man overhovedet en pause?… Det er sgu skide svært! Jeg må bare spise min mad og lade roen sænke sig over mig… I guess.
Min telefon kommer nødvendigvis ikke op af lommen mere(eller med), når der er toiletbesøg (selv tak for info, lol). Min hjertebanken er blevet mere intakt. Mit overskud til træning skaber bedre resultater, idet jeg IKKE bliver distraheret eller afbrudt af snaps og notifikationer fra IG eller Facebook.

Dag 4:
På dagen i dag kan jeg mærke en markant forskel i mit eget selskab. Jeg føler mig næsten hele tiden tilstede. I går var jeg nede at træne med min kæreste. Telefonen var med nede i træningscenteret pga. musikken skulle spille, men jeg afholdt (næsten) mig selv fra at være på. Jeg kunne ikke dy mig, så derfor læste og sendte jeg en mail, alt imens jeg svedte som et svin på en af trappemaskinerne. Dét er nemlig svært. Når jeg har mulighed for at multitaske, kan jeg næsten ikke lade chancen gå forbi.
Jeg er mere nede i træningscenteret end normalt. Træningen hjælper mig med at forbrænde de stresshormoner der har siddet i mig i årevis. Jeg kan mærke at det går den rette vej. Godt nok med bittesmå musseskridt. Endvidere føler jeg mig mere afslappet i andres selskab. Også på jobbet. Min kommunikationsevne er blevet bedre og mere fokuseret.

Dag 6:
Jeg er begyndt på at lave vejrtræningsøvelser, når jeg står op og går i seng. Det går fremad. Snart genoptager jeg også min yoga – som jeg aldrig skulle have stoppet.

Dag 7:
I dag vågnede jeg fordi vækkeuret ringede noget så voldsomt. Jeg har hørt, at faste tidspunkter for søvn, er med til at nedsætte stresshormoner. Det føles som om at det virker.

Dag 8:
Lidt spøjst. Jeg har lagt mærke til, at jeg spiser mindre sukker end før. Stresshormonerne havde åbenbart en sød tand? Jeg spiser sundere, dermed ikke sagt at min kost førhen var usund – jeg kan bare se en forskel.
Lige nu er det aften. Jeg har lige spist to avokadomadder og en lille salat. Jeg har egentlig ikke så meget at fortælle. Det går bedre og bedre. Det er mig en gåde, at jeg ikke længere ”mangler” at scrolle op og ned på IG. Jeg kan godt savne det der ”tidsfordriv”, ved at se billeder af alt og ingenting, samt at dele ud af positive vibes og gode råd. Nu håber jeg bare, at jeg kan styre det, når jeg logger på igen.

thumbnail_img_3982

Nu, d. 7 april, er jeg langt fra lige så stresset. Roen har spredt sig til mit hoved, krop og til mit hjerte, der nu ikke er på overarbejde i døgndrift. Jeg kan anbefale alle at tage en pause, hvis man føler sig det mindste stresset. Jeg har gået rundt med hjertebanken, søvnproblemer osv. osv. i over et år. Måske endda to.. Det er sindssygt at tænke på, og endnu sværere at acceptere som stressramt..
Pausen fra de sociale medier har været skøn, og noget jeg vil fortsætte med i fremtiden. Min stress er ikke fuldkommen væk. Endnu. Den tunge hjertebanken kommer af og til hvis der melder sig for mange ting på én gang. Jeg skal (igen) i gang med yoga. Fokus skal ligge på vejrtrækningen og at udnytte min lungekapacitet godt og grundigt.

Ingen bør være fyldt op med stresshormoner. Det er en sygdom, der er mere alvorlig end man umiddelbart skulle tro. Derfor må man som stressramt selv handle og sige fra, men det kræver en vis selvindsigt. En personlig erkendelse, der godt kan føles som et nederlag. I virkeligheden er det ikke et tegn på svaghed, men altomfattende styrke. Styrke til at vide hvad der er bedst for sig selv.

– T <3

2 kommentarer

  • Hvor er du sej, at du lyttede til dig selv og tog en uge uden. Det gad jeg virkelig også godt, det er bare underligt grænseoverskridende at “melde sig ud” i en hel uge, synes jeg 🙂

    Jeg må tage mig sammen og prøve, for dine erfaringer lyder virkelig gode og lærerige 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Thea Munch

      Hej Nina!
      Tak for den søde kommentar. Det er en underlig følelse at koble sig fra, helt sikkert! Men det hele værd, hvis man har brug for det. 🙂 Klart en prøvelse værd! Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JEG GÅR HAPPY CATWALK FOR CPHFW