AMBIVALENT FORHOLD TIL ET KONDOM?

MINE 100% FAVORIT HÅRPRODUKTER

… Because you’re worth it… (nå, spøg til side).

img_7442-kopi

Hey loves!
Først vil jeg tilføje, at dette IKKE er en reklame – blot en kæmpe anbefaling fra mig til jer. Jeg har i mange år døjet med tørt hår og spaltede spidser – nok mest af alt fordi, jeg siden tidernes morgen har haft super langt Rapunzelhår. Og det slider altså på spidserne og selve hårets struktur. Igennem årene har jeg prøvet rigtig mange shampooer, balsammer, hårkurer og hårolier. Det har styrket håret i et vist omfang, men ikke til det optimale… Jeg har aldrig (i hvert fald ikke før nu!) fundet produkterne, der opfylder alle mine ønske-kriterier. Men endelig blev de en del af min hverdag! Jeg kan stå 120% inde for disse produkter, idet de fugter, giver glas og glød til håret, og samtidig er produkterne IKKE testet på dyr (hvilket er hammer vigtigt ifølge min optik!). Der er super mange anderkendte mærker derude, som faktisk tester på dyr. Derfor, vil jeg gerne være med til at sætte lidt mere fokus på de produkter, som er 100% fri for dyreforsøg (YAS!).

thumbnail_img_3029

Mit hår er blevet så dejligt efter at have brugt disse gudeskønne produkter, at jeg simpelthen bare måtte dele det med jer.
Bonus: håret kommer til at dufte så afsindigt godt efter brug af CHI Shampoo og Balsam!!!! Dét må være min parole (jeg sad vitterligt og sniffede til mit hår i lange baner, hele aftenen, første gang jeg brugte produkterne! xD).

img_7441

Som I kan se, er der lidt forskellige produkter her på billedet, og jeg bruger dem alle sammen. Jeg vil dog kun fortælle kort om CHI Keratin Silk Infusion, Shampoo, Conditioner og Color Illuminate Conditioner, fordi det er de produkter, som jeg har bedst kendskab til indtil videre.

CHI Keratin Silk Infusion:
Den absolut bedste hårolie jeg har prøvet til dags dato! Den er tyk, glat og flydende, og nem at påføre. Derudover ligner man ikke en omgang fedtet hår på to ben, efter brug af olien. Det blender naturligt ind og håret er allerede forbedret efter første gang (sådan føles det i hvert fald!). Jeg er SÅ stor fan (kan ikke sige det nok gange, haha!). Jeg bruger olien 1-2 gange dagligt.

CHI Keratin Shampoo:
Påføres som enhver anden shampoo. Den er tyk og cremet, (husk at vi snakker om hårprodukter folkens, så ingen grund til trettenårig-perversitet), hvilket giver hele håret en masse fugt; præcis som det behøver, her i de kolde vintertider. Normalt bruger jeg Respons shampoo og balsam, som jeg også er ret glad for!! Men jeg må nok bare indse, at mit hår virkelig har brug for en kærlig-keratin behandling.

CHI Keratin Conditioner:
Super balsam, der kommer de hårdt ramte spidser til undsætning!

CHI Color Illuminate Conditioner:
En balsam der udover at give håret fugt, også formår at tilføje platinetoner og en kølig lys farve til håret. Da jeg fik farvet mit hår valgte jeg en farve indenfor asketonerne. Derfor er det også vigtigt at pleje farven og selve håret, da det jo har været under farvebehandling (som jo aldrig heeelt er skide sundt for vores kære hår).

thumbnail_img_3027

Rækkefølgen du bruger produkterne i er efter sigende ganske vigtig. Først shampoo – derefter skylles shampooen ud af håret. Så tilsættes en hårkur eller CHI Color Illuminate Conditioner (som skal sidde i helst 2-5 minutter før det skylles ud). Dernæst i med den lækre balsam (sørg for at fokusere mest på skadet hår – spidser fx. – Balsammen skal også sidde i håret ca. 5 minutter).
Til sidst tager jeg Silk Infusion/hårolie i håret.

I kan finde produkterne overalt på internettet ved at søge på ”CHI hårprodukter”.

– T <3

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

AMBIVALENT FORHOLD TIL ET KONDOM?