BLOGGERES MEST ANVENDTE MUNDDIARRE

DÉT KAN I GØRE, HVIS I SKAL VÆRE FLERE MÅNEDER VÆK FRA HINANDEN SOM KÆRESTER

Hey loves.

Når man bliver skilt ad, som det forelskede kærestepar man nu er, kan det være ekstremt svært at håndtere tiden man er væk fra hinanden. I hvert fald i længere tid. Følelsen af at undvære. At mangle noget. Nogen. En meget vigtig del af en selv. Den bedre halvdel.
Ens følelser sidder pludselig uden på tøjet og tankerne løber hurtigt væk med kufferten fyldt af spørgsmålstegn om liv og eksistens. At være væk fra hinanden ER et skrækscenarie for mange, så derfor vil jeg skrive mine tips og råd.

17690461_10210417127282022_1120164868_n

MIN KÆRESTE OG JEG HAR SELV PRØVET DET… 

Da jeg skulle rejse til Asien i 4 måneder, havde min kæreste og jeg et langdistanceforhold. Jeg boede på solskinsøen Bornholm og han på Sjælland. Derfor var vi egentlig nogenlunde familiære med at være et adskilt kærestepar. Dog ikke  adskilte, som da jeg rejste. Det var nogen hårde måneder kan jeg huske, for os begge to. Mest for min kæreste, idet han var hjemme i vante omgivelser. Jeg så nye ting hver eneste dag. Oplevede nye lande og folkefærd. Alt var nyt. Forholdet kom på prøve en del gange, men det hele gik. Kærlighed er større end afstand, som jeg plejer at sige. Så længe man vil hinanden, skal tiden nok suse forbi, dagene gå og klokkens sidste slag slå, inden tiden er kommet til den søde og hjertevarme genforening.

FØR I SKAL VÆRE VÆK FRA HINANDEN, BØR I… 

… Aftale om hvorvidt I holder pause fra kæresteriet eller forblive tro kærester for hinanden. Det er virkelig vigtigt og rart, at have taget snakken med sin partner. Mest af alt fordi, der ud fra en omfattende snak ikke kan opstå misforståelser og knuste hjerter.
Mange jeg har hørt om, som står overfor et langdistanceforhold, idet deres kæreste snart skal rejse, beslutter at slå op. Se den tendens forekommer mig underlig; at give slip før man overhovedet er gledet fra hinanden.
Hvis I elsker hinanden, skal I selvfølgelig blive sammen og være glade på hinandens vegne.

STØT OG LØFT HINANDEN HØJT…

Hvis din kæreste har en drøm om at rejse, så hjælp og støt ham/hende igennem drømmen. Kærester er til for at løfte hinanden op, ikke til for at presse hinanden ned hvor gulvbrædder og andre nullermænd bor. Selvom du helst bare vil have at din kæreste bliver hjemme, så må du acceptere at kærlighed er det modsatte af ejerskab, hvilket vil sige at du bedst udtrykker din kærlighed overfor din partner, ved at give slip og lade drømmen blive til virkelighed.

GRÆD IKKE OVER SPILDT MÆLK, FØR DU OVERHOVEDET HAR ÅBNET DEN POKKERS MÆLKEKARTON…

Altså: Lad være med at tage sorgen på forskud. Jeg er sikker på, at din kæreste nok skal komme hjem i god behold og være lige så glad for dig, som han/hun var før I tog afsked. Altså hvem prøver vi lige at narre? Det er jo ikke fordi han støder på Beyoncé, eller fordi hun støder på Leonardo Dicaprio da han var ung. Så der er vist ikke noget at frygte, skulle jeg mene! 😉

KØB ELLER FIND DIG EN DUE…

… Ej vent, det behøver du egentlig ikke. Fuck de romantiske breve, hvis de skal sendes over på den anden side af jorden. I dag er vi jo så privilegerede at have elektronik lige ved hånden 24/7. Dét får I brug for! Min kæreste og jeg skrev over Facebook, brugte Face-Time og Skype.

KOMMUNIKATIONEN!

Det er VIGTIGT, at I begge er interesserede i hinandens hverdag. Det er ikke kun personen der sidder derhjemme, som skal spørger ind til rejsen og hvordan det hele går. Det skal i særdeleshed også gå den anden vej. Ellers er jeg sikker på, at en af jer hurtigt føler sig glemt og gemt væk, samt uinteressant. Glem ikke hinanden i farten, men nyd samtidig nuet.

SEND BILLEDER!

… Af hvad I hver i sær oplever og selvfølgelig af hinanden; I må ikke glemme, hvor dejlig en kæreste I har!

HVAD NU HVIS JEG IKKE SÅDAN HEEEELT STOLER PÅ MIN KÆRESTE?…

… Det her rammer sikkert også en del. Min kæreste var f.eks. meget usikker på mig, lige da jeg havde påbegyndt min rejse (hvilket var super irriterende). Årsagen til at han følte sig usikker, var ikke fordi jeg havde gjort mig fortjent til den usikkerhed. Det var mere fordi, at vi som kærester aldrig havde været ude for en ”faretruende situation”. Han vidste med andre ord ikke, om jeg nu kunne finde på at blive fristet af noget eller nogen. Hvad ved jeg. Jeg havde sikkert følt og tænkt det samme, hvis det var ham der havde rejst.
Efter rejsen blev vores bånd enormt stærkt og tillidsfuldt. Jeg var selvfølgelig ikke blevet fristet af noget eller nogen som helst, og når det er slået fast, bliver et forholds fundament endnu mere kompakt og stabilt; i stand til at modstå slag, slid og anden belastende påvirkning.
HVIS du derimod er utryg og ikke stoler på din kæreste af en seriøs grund/realitet, så er sagen en helt anden (i hvert fald i mit hoved).

TÆNK POSITIVE TANKER 

Det nytter intet at fokusere på afstand og tid. Nyd tiden der hvor du er og elsk tanken om, at du nok skal se din kærlighed igen snart. Et par måneder (eller et år) er som sagt ikke en livstid….

HVORDAN ER DET SÅ LIGE, AT SE HINANDEN IGEN EFTER SÅ LANG TID?

Fantastisk. Selvom det er røv underligt.
Da min kæreste og jeg så hinanden igen efter 4 måneder, var det.. Hm, anderledes. Men GODT! Der gik i hvert fald et par dage, hvor vi stille og roligt skulle ind på hinandens rygrad igen. Derefter blev det bare bedre og bedre, og nu, et år efter, bor vi sammen. <3

– T <3

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BLOGGERES MEST ANVENDTE MUNDDIARRE