(THAI) HENNING SVENSKERKYLLING

HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE BACKPACKER

Hey loves!
Jeg vil nu dele ud fra min backpack-sjæl. Den opmærksomme og trofaste læser, eller følger på Instagram, ved at jeg har backpacket i Asien sammen med en veninde i hele fire måneder. Jeg har efterhånden delt en masse om denne måde at rejse på, men slet ikke nok. Det er et vidunderligt eventyr med alt der høre til!

faceg_5178

Et hostel på Gili T… <3

Så, hvad vil det egentlig sige at være backpacker? 

En vaske ægte backpacker kan faktisk sammenlignes med en snegl. Man bærer rundt på alle sine ejendele, hvilket vil sige hele ens verden i rejseperioden (så hvis du mister dit sneglehus/taske er du screwed!). Derudover synes jeg personligt, at backpackers for det meste skal bo på hostels, og ikke på dyre hoteller. I hvert fald ikke hele tiden. Backpack-rejsen er jo netop en rejse på budget, hvor du selv planlægger og skræddersyer din helt private drømmerejse, spiser street food og erfarer det billige rejse-miljø, hvor du kan risikere at sidde 16 timer i en lufthavn (been there done that). Det er dét, som gør det så unikt. At man selv har sat sig ned og tænkt ”hvor i verden vil jeg hen”, og acceptere de lange kilometer og at rejsetiden følger med.
Som backpacker skal man også gøre en indsats og engagere sig i, at være social samt vise interesse for andre rejsende man møder på ens vej. Der er med andre ord ikke plads til narcissisme eller et kæmpe ego i en backpack-verden; folk er åbne og utrolig sociale!

På den anden side findes der lige så mange meninger som der findes mennesker, og det er lige så sikkert som, at man kalder laget af kalciumkarbonat på indersiden af en musling for perlemor. Vi er ikke skabt til at have ens holdninger, og det er vel hvad der gør os til individuelle individer. Efter min mening er det smukt. Så er der meget mere vi kan lærer fra og af hinanden.

Som backpacker kan du både rejse alene og med andre, men en manglende rejsekammerat bør ikke hindre dig i at opleve den store hvide verden. Det er bare at springe ud fra ti meter vippen! Et skridt væk fra den varme og trygge comfort zone. Du skal nok møde en masse fede personligheder, alle de steder du kommer til at færdes.
Min veninde og jeg mødte mange søde mennesker, fra hele verden, og blev da også ret gode venner med mange af dem.
Vi så faktisk mange af vores venner op til flere gange i forskellige lande; ret mærkværdigt at verden er så stor, men alligevel så lillebitte…

Men… Det der er forbundet mest til backpack som rejseform er nok sabbatår. Salt og peber. Backpack og sabbatår.

Et (eller flere) sabbatår, hvor fantasien, lysten og pengene styrer kursen for ens rejse. Jeg vil sige, at backpacking er den rejseform der giver allermest frihed; på godt og ondt. Mest på godt! Det triste er, at man aldrig har og får penge nok til at rejse for evigt. 😉

– T <3

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

(THAI) HENNING SVENSKERKYLLING