DEN ULTIMATIVE GYSERFILMS-GUIDE

OPSKRIFT PÅ BLØDE & LUFTIGE FØDSELSDAGSBOLLER

Hey loves!

Opskriften jeg brugte til min kærestes fødselsdagsboller i går, er blevet en smule efterspurgt, så her kommer den!

img_7277

FØDSELSDAGSBOLLER:

Ingredienser/det skal du bruge:
(Bemærk: antallet af boller varierer efter hvor store du laver dem. Der kan snildt blive til omkring de 20 stk. men jeg lavede kæmpe fødselsdagsboller, så jeg fik 12-13 stk. ud af dejen).

 150 gram smør. Der kan også bruges margarine. Jeg brugte ‘Stege & bage margarine’
 500 gram hvedemel
 2 æg (+1 sammenpisket æg til pensling af bollerne)
 75 gram gær
 25 gram sukker (svarer til 1 spsk.) 
 2-3 dl. mælk 
 10 gram salt (svarer til 2 tsk. salt)
– Du kan putte 1 tsk. kanel eller kardemomme i, for at pifte bollerne lidt op. Jeg bagte dem uden denne gang. Helt traditionelt.

Metode/sådan gør du:

1. Først skal smørret smeltes i en lun gryde. Tilsæt derefter mælken, og lad den flydende konsistens blive lunt (må ikke være varm!). Opløs gæren heri ved at smuldre gær-klumpen i små stykker. Rør derefter rundt.

2. Tilsæt sukker.

3. Pisk æggene let sammen med en gaffel. Rør dem herefter i.

4. Nu putter du melet i og sørger for at ælde/rører dejen godt sammen, til den er glat og lind uden klumper (jeg brugte en grydeske).

5. Lad dejen hæve et lunt sted med et viskestykke eller lign. over sig i ca. 35 min. Det er vigtigt at dejen er tildækket.

6. På dette tidspunkt skal dejen være blød og lidt fedtet. Du skal nu forme bollerne i den størrelse du ønske (bare husk at de hæver MEGET). Tip: smør hænderne ind i lidt oliven olie når bollerne skal formes – på denne måde bliver dine fingre mindre snavsede. 😉

6. Når bollerne er formede skal de på en bageplade med bagepapir. Så skal bollerne stå tildækkede igen, og efterhæve i ca. 45 min.

7. Når efterhævningen er overstået skal bollerne pensles med det sammenpiskede æg. Jo mere æg du pensler bollerne med, jo brunere vil de være i overfladen.

Bagetid:

– Fødselsdagsbollerne bages i 11 min. i en forvarmet ovn ved 220°C.
Bemærk: Ved bagning på varmluft indstilles ovnen på kun 200°C.

Det er bare at gå i gang med fødselsdagsbollerne nu! Lav dem til en du holder af eller til din egen fødselsdag. :-*

– T <3

EKSTRA: 
– Serveres med hvad der tiltaler dit sultne hjerte!
img_7276

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar ♥

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DEN ULTIMATIVE GYSERFILMS-GUIDE