TILLYKKE TIL MIN FØDSELSDAGS-FYR. ♥

DEN ULTIMATIVE GYSERFILMS-GUIDE

Hey loves!
Nu bliver det u-u-u-uuuhyggeligt på bloggen! Så hvis du lider af nyktofobi og er alene hjemme (eller er under 16 år), vil jeg råde dig til at stoppe læsningen LIGE NU. 😉
Let’s begin the heaven of horror!

21126057_1423195924443840_3015701232367960064_n

DEM DU FÅR MARERIDT AF:

1. Sinister
– Skummel rædselsfilm, som titlen også lægger op til. Denne her film er en anelse lang, i forhold til handling og action. Slutningen er ganske uhyggelig, ligesom resten af filmen, men efter min mening kan Sinister godt være en smule langtrukken (i hvert fald for en gysernørd der forventer et spændende forløb gennem HELE gyserfilmen). Filmen handler om okkultisme, blod, mord og en desperat kriminalforfatter.
2. The Conjuring
– En supernatural horror, der omhandler en hjemsøgt dukke kaldet Annabelle. Paranormale hændelser sker i en stigende grad og udvikler sig til et rigtigt gys med gys på! Det er ikke for sjov, at filmen er en af de økonomisk højeste indbringende gyserfilm nogensinde…
3. Lights Out 
– Jeg har set filmen her fem gange, og det var kun femte gang jeg sådan rigtigt så den. Hvilket vil sige at jeg har set filmen fire gange i brudstykker, fordi den har været så UUUhyggelig, at jeg er blevet nødsaget til at holde mig selv for øjnene. Det er mere end et halvt år siden jeg så gyseren for første gang, og min hjerne kan stadig danne et billede den der pisse klamme skikkelse og skræmme mig noget så voldsomt. Jeg ved godt, at mine ord får det til at lyde mere afskrækkende end tiltalende, at se denne gyser, men hvis det er gys du leder efter; here it is!
4. The Ring
– Det er super lang tid siden jeg så denne gyserfilm, men når jeg tænker tilbage til de mørke afkroge af hukommelsen, ved jeg at jeg fik et par mareridt eller ti.
5. The Visit
– Farlig film. Den handler om to børn, der bliver sendt hjem til deres bedsteforældres gård i Pennsylvania, af deres enlige mor. Det er første gang børnene skal møde deres bedsteforældre, og de finder hurtigt ud af, at bedsteforældrene har en skræmmende hemmelighed de gemmer på.

PSYKOLOGISK KULDEGYS:

1. Get Out
– En gyserfilm der virkelig tager røven på dig! Mere vil jeg egentlig ikke skrive, idet man selv skal se den! Jeg kunne ikke regne den ud, og jeg plejer altså at være en O.K. skarp kniv i skuffen hvad angår at forudse film.
2. The Boy 
– En gyserfilm jeg har set to gange. Den handler om et ægtepar, som er bosat ude på landet (som altid, lol). Ægteparret ansætter en barnepige til deres otteårige dreng. Barnepigen får sig en eftertrykkelig overraskelse, idet drengen hun skal passe, ikke er en rigtig dreng, men en virkelighedstro dukke. Sønnen døde nemlig efter mystiske omstændigheder for mange år siden, så nu skal den forskrækkede barnepige igennem den klammeste babysitning i historien (efter min mening vel og mærke).
3. The Witch 
– Fucking s-t-r-a-n-g-e… Om jeg vil anbefale den, ved jeg virkelig ikke. Den var så underlig, og min kæreste og jeg blev enige i en manglende rød tråd/en helhedsforståelse. Der manglende bare noget. Men når det er sagt, er den ret creepy/underlig/klammo.
4. Hide and Seek 
– Den næstbedste film indenfor thriller/gyser genren jeg kender!!!!!!! Er du helt kuk i kadaveret, dén film får virkelig en til at skide grønne grise. Nej vent, den får de grønne grise man selv har skidt ud, til at skide røde vingummibamser som en maskinpistol.
Overdrivelse fremmer forståelse, men filmen er bare så gennemtænkt, udspekuleret og overraskende, at man virkelig bliver blæst bagover. Den handler om en pige ved navn Emily. Hendes mor er lige død, så den omsorgsfulde psykolog-far, ved navn David, vælger at flytte til en lille idyllisk by med Emily. David prøver desperat på at formindske den traumatiske hændelse og få ro og fred, og samtidig undgå at den forstyrrede Emily bliver gal i sit lille barnehoved. Men måske er det allerede for sent… Børn har en livlig fantasi, og Emily får snart en imaginær ven ved navn Charlie, der i første omgang tegnes som sundhedstegn ovenpå sorgen. Efter mytiske og ondskabsfulde hændelser, bliver David og hans kollega, som er børnepsykolog, i tvivl om hvorvidt denne imaginære ven virkelig kun er fantasi eller er i kød og blod.
Filmen er MEGET psykologisk og yderst spændende. #JEGERFAN
5. Case 39
– Jeg har set denne psykologiske gyser op til flere gange, fordi den er ret så gennemtænkt. Første gang var alene… Hvilket du IKKE bør gøre. Den er pissehamrendecreepyyyyyy… Filmen handler om socialrådgiveren Emily (de gysernavne går bare igen og igen xD), som arbejder med mishandlede børn. Pludselig havner en sag om pigen Lily hos Emily. Lily var tidligere en mønsterelev i skolen, men nu rasler hendes karaktere ned på jorden og hun kan ikke holde sig vågen i timerne. Emily besøger familien til Lily og får straks klare signaler om, at noget er helt galt i huset. Emily giver sit telefonnummer til Lily, så hun kan ringe, hvis hun føler ubehag eller bliver bange. Lily ringer en nat, og Emily er bevidst om at forældrene vil slå pigen ihjel, da det virker som om at de oprigtigt HADER Lily. Filmen har et sindssygt plot twist og det udvikler sig langsomt til et sandt flammehelvede af et mareridt.
6. A Tale Of Two Sisters
– Denne film er den ene ud af to gyserfilm på min liste, som jeg ikke selv har set. Det er en koreansk gyser, som handler om seriøse familieproblemer. En nylig afdød mor og pigernes far har allerede giftet sig med en ny kone, der tilsyneladende ikke har rent mel i posen.. Hmm.. Jeg skal helt sikkert se denne film, da den lyder rimelig interessant!

DE KLAMME GYSERFILM DER KAN GIVE UBEHAG:

1. The Human Centipede
– IKKE for sarte sjæle. Der findes både en 1’er, 2’er og 3’er af denne slags film. Den første i rækken er min ”favorit”, (hvis man kan sige det), hvilket er derfor jeg kommer med en kort beskrivelse hertil. Filmen handler om to piger der havner et maget uheldigt sted på et meget uheldigt tidspunkt; hos en giga doktor-freak der ikke kan holde sin skalpel og andre remedier i lommen!!! Se den hvis I vil have kvalme og en eksploderende spænding boblende i maven.
2. Hostel
– Denne film er den anden ud af to gyserfilm på min liste, som jeg ikke selv har set. Jeg tror, at jeg har boet på for mange hostels til at se en film som denne. Men jeg har hørt, at knoglerne skulle knække og blodet sprøjte i gyseren her.
3. Saw
-Ulækker, gennemtænkt og med en særlig rød tråd i alle filmene. Selvom Saw er en kinda ‘splatter’, er disse gyserfilm virkelig godt udtænkt. Følg den gådefulde seriemorder Jigsaw og hans gåder, fælder, regler og vigtigst af alt; træf det rigtige valg.
4. The Texas Chainsaw Massacre
– Hele konceptet og selve filmen er dissideret klam og barbarisk. Specielt fordi filmen er baseret på virkelige hændelser.
5. Paranormal Activity 
– JA, jeg synes at Paranormal er fucking klam. Mest af alt fordi det foregår i et hus, og hvem har ikke oplevelet et eller andet underligt; døre der har smækket eller en u-placerbar lyd, der kunne førers tilbage til sådan en gyser som denne?
6. Smiley
– Den er bare klam… 🙂

DEM DU SKAL SE MED DIN KÆRESTE/CRUSH:

1. The Grugde
– En film du helt hundrede får mareridt af. Derfor burde du se den med en kæreste eller en god ven(inde). Du skal i hvert fald IKKE, IKKE, IKKE sove alene efter at have set filmen her. Der er mange chok og du får paranoia overfor dørkarme. Så er du advaret! #ikkeforsjov
2. As Above, So Below
– En gyser jeg selv så med min kæreste. Den er ret uhyggelig, mest af alt fordi den foregår i katakomberne og er ret ”klaustrofobisk” skræmmende. Der er MANGE chok i, idet den er baseret på det dokumentariske ‘low- budget’ koncept, hvor det dyre kameraudstyr er skiftet ud med en autentisk kameraføring fra karaktererne.
3. The Orphanage
– TID TIL AT KRAMME KÆRESTEN OG LUKKE ØJNENE! Det gjorde jeg i hvert fald under denne meget, meget, meget uhyggelige film, der handler om et gammelt børnehjem.
4. It (2017)
– En super film! Jeg har set den to-tre gange allerede, men selvfølgelig er den bedst første gang. It er en meget humoristisk gyser, der handler om en gruppe børns kamp mod det onde. Børn forsvinder og underlige og skræmmende ting finder sted. Der kommer også en efterfølger til filmen i 2019; ”It: Chapter Two”, hvor børnene i første film er blevet voksne. Den glæder jeg mig til at se i biografen med min kæreste!!! <3
5. Kollegiet
– Dansk gys når det er bedst! 😉
Jeg anbefaler IKKE filmen, hvis man befinder sig et sted med mange spejle…
6. The Amityville Horror
– Også en af de allerbedste gyserfilm… SÅDAN VIRKELIG. Filmen omhandler en familie der bosætter sig på en lille Ø; Long Island. De flytter ind i et stort hus. Det selv samme hus, som havde været scene for et massemord begået af Ronald DeFeo, som var en amerikansk morder. Ronald DeFeo dræbte hans forældre, to brødre og to søstre; hele familien. Og det er netop denne sag, der har været inspirationskilden til The Amityville Horror. Det værste og uhyggeligste ved filmen er jo klart, at det hele er baseret på en virkelig hændelse….
Se filmen uanset om du tror eller ikke tror på det overnaturlige. Den her film vil stadig få dig til at rokke frem og tilbage på stolen (eller sengen eller hvor du nu ellers skulle placere nummeren til en gyserfilm. I kælderen måske? Ej, jeg driller.).

HVIS DU VIL SE GYSER ALENE, ER DISSE TILPAS SKRÆMMENDE (IKKE ALT FOR UHYGGELIGE): 

1. Hush
– Er en mild gyserfilm, der stadig får hårene til at rejse sig! Filmen handler om en døv kvinde, der er bosat blandt et par venner ude i skoven, langt væk fra bylivet. En helt almindelig aften tager kvindens liv en drastisk drejning, idet hun får en ubuden gæst på besøg, der bestemt ikke er typen man invitere på kaffe og ostemadder!
2. The Triangle
– Min YNDLINGS (!!!). En psykologisk Thriller (med et stærkt touch af gys) fra 2009. Filmen handler om et af mine strækscenarier; at genleve den eksakte tid igen, igen, igen og igen. Ihj, jeg vil slet ikke skrive mere! I skal og må bare se den her film! Alene eller sammen med en anden! Just watch it… <3
3. Don’t Breathe
– Virkelig creepy gyser. Og filmen tager oveni købet en drastisk drejning til sidst. Den handler om tre unge mennesker der laver små indbrud hist og her. På et tidspunkt vælger de at forsøge sig med et hus, hvor der bor en blind ældre udstationeret soldat. Det skal så vise sig, at være en STOR fejltagelse for de unge mennesker.

4. The Woman In Black
– Du kan se denne alene, men den er alligevel lidt hardcore. Filmen handler om en ung advokat, der skal klare en afdød kvindes gamle papirer. Noget er dog helt galt, og han opdager hurtigt at der er meget mere mellem himmel og jord i dødsboet.

5. The Purge
– Er en film der cirkulerer om fænomenet ”udrensning af de svage elementer”. I 24 timer er alt tilladt. Mord, vold, indbrud og alt derimellem. Meget nervepirrende og spændende! Der findes desuden mere end en af disse film, så det kunne sagtens blive til et filmmaraton!

6. The Eye
 For at gøre en lang forklaring kort, handler denne gyser om en ung kvinde, som får en øjentransplantation der åbner muligheden for at se ind i den overnaturlige verden, hvor døde sjæle viser sig. En meget fængende film! Ikke alt for spooky, men derhen af… 😉

20952761_10155782478152249_3904991760241131520_n

Hvis nogen af jer sidder og spekulerer på, om jeg mon ser mange gyserfilm, er svaret et rungende ja. Jeg har set en hel del i mine unge dage, og ser stadig gyserfilm! Bare ikke alene… Jeg lider nemlig af mørkeræd og har altid gjort det…
Jeg håber inderligt at I kunne bruge guiden og få inspiration til fremtidige (u)hygge-aftner, film momenter med kæresten eller noget helt tredje! Indlægget har taget mig flere dage at skrive, fordi jeg har tænkt og tænkt over gode gyserfilm i laaange baner!
Nu er det hele op til dig! Grib en gyser-buddy, salt popcornene og hæld cola i glasset! #KLARTILGYS

– T <3

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TILLYKKE TIL MIN FØDSELSDAGS-FYR. ♥