KØBENHAVNS NATTELIV

TANKESKRALD DIREKTE FRA UNDERGRUNDEN

Hey loves.

Dybe tanker og alt for stærke følelser sidder fast i huden på mig. Badet tager længere tid. Tre minutter om at vaske hår og krop og resterende tyve minutter på at filosofere, overveje og tænke over tilværelsen. Jeg tror at fremtidens teater er i vores hoveder. Ikke et slags teater der betrædes af andre mennesker. Men at det kun er tankerne der trasker frem og tilbage. At vi selv har alle rollerne. Et personligt teater der lever på og fremelsker at dykke dybt ned i vores egen undergrund. En sammensværgelse af diverse tankemønstre, der alle prøver at komme til sin ret og fremfører dét tankerne skal handle om.
Det kan godt være at det her indlæg bare er tankeskrald direkte fra min undergrund, men nogen gange er det altså vigtigt at mærke efter og give slip. Jeg formår bedst at gøre ovenstående ved at skrive. Skrive mine tanker og ord ned, som jeg har i hovedet. Ofte forbliver mine tanker, i mine noter på telefonen. Fordi jeg bare skal ”tømmes” for følelser og tankemylder fra tid til anden. De bedste tidspunkter for mig at skrive i er helt klart, når jeg befinder mig i et transportmiddel med eventuelt musik i ørerne og en flot og skiftende udsigt for øje. Jeg tror også at det er vigtigt med bundløse samtaler der strækker sig fra den lyserøde sky og ned til helvedes flammer, hvor alt bare er noget der ligner en røvbanan. Samtaler om godt og ondt. Stolthed og svagheder.
Kom i gang og tøm dig selv for overflødige, men vigtige tanker omkring livet der former sig rundt om dig. Dét tror jeg KUN er sundt.

– T <3

thumbnail_img_5051

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KØBENHAVNS NATTELIV