WEEKENDSRABATKODE TIL MOODINGS

DERFOR STOPPEDE JEG I FITNESS, & BEGYNDTE IGEN

Hey loves!
I mandags, d. 4/9 2017, var en ret fornøjelig og glædelig dag for mig. Og oven i dette en personlig sejr. Dagen startede stille ud. En helt normal mandag. Der var dog en tanke der blev ved med at trykke. Faktisk har den trykket og gjort opmærksom på sig selv i meget, meget lang tid. Men i mandags valgte jeg at tage et skridt. Et skridt ud af min comfort zone. Jeg valgte at gøre tanken til en realitet.

21469790_10211888894595285_1774542759_n

Fitness World, 2017

Tilbage i 2012 begyndte jeg at træne. I 2013 meldte jeg mig ind i Sundhedscenteret på Bornholm. Jeg var super glad, motiveret og helt ustoppelig. Som tiden gik begyndte mit smil at falme, og i stedet for at motivere mig selv, så jeg mit spejlbillede som en konkurrent. Uanset hvor meget, hvor længe og hvor hårdt jeg trænede, så var det bare aldrig godt nok. Jeg var aldrig god nok – det var i hvert fald hvad jeg bildte mig selv ind. Jeg begyndte at lide af træningsafhængig og blev tilmed drænet for positiv selvindsigt. Med andre ord; jeg havde ingen selvtillid, min selvopfattelse var helt til hundene, jeg havde fået et forvrænget forhold til mad, et stort fokus på vægt og et ekstremt fordrejet billede af min egen krop.

Jeg trænede seks-syv gange om ugen og gerne i to timers tid. Den intensive træning var mit primære livsaspekt, hvilket endte med at skabe en konflikt dybt indeni mig. Derudover medførte træningsafhængigheden nedprioriteringer af sociale aktiviteter udenfor centeret. Konsekvensen var at jeg oplevede tab af venner, missede mange gymnasiefester, oplevelser og fratog mig at danne nye relationer. Træningen overtog pladsen. Den overtog mig.
Jeg ønskede løbende at reducere min træning, men det viste sig at være en umulig opgave. Jeg var NØDT til at træne, forbedre mig, være perfekt.
Jeg havde ikke længere den kontrol, som jeg startede med at have. Træningen havde opnået kontrollen og jeg fulgte bare med…
I 2015 besluttede jeg mig for, at melde mig ud af træningsræset. Det stod helt klart for mig, at jeg befandt mig et sted i livet, hvor jeg ikke hørte til. Derfor måtte jeg tage en drastisk beslutning. Trænings afvænning. Sådan da.
Som årerne gik, begyndte det hele at gå bedre og bedre. Jeg cyklede, løb og træende derhjemme på min yogamåtte. Min selvopfattelse blomstrede op igen, mad-kærligheden kom tilbage og mit spejlbillede blev min bedste ven. En man smiler til, når man går forbi. Ikke en fjende.

Min rejse startede altså med ønsket om øget sundhed og energi, men blev hurtigt mere ekstrem med tiden. Træning skal være et supplement til livet og ikke hele livets omdrejningspunkt. Det er ikke træningen der skal give mig selvværd, indhold og identitet. Det er min egen opgave. Træning skal give energi, lyst og overskud. Og det føler jeg at det giver mig nu. Derfor har jeg meldt mig ind i Fitness World, og jeg elsker det allerede. Grunden til at jeg først har meldt mig ind i et fitness center nu er, at jeg simpelthen har været en anelse nervøs for at falde i igen. Men den skepsis forsvandt da jeg trådte ind i centeret for at hente mit medlemskort. Jeg følte mig motiveret og glad, og dén følelse er SÅ skøn!!! Derudover er jeg også blevet ældre. Mere erfaren på livet. Og med livserfaring følger et mere indsigtsfuldt sind. Livet er ikke for begyndere, men vi starter jo alle et sted, og vi skal alle lære af vores fejl.

I dag var min anden træning i Fitness World og jeg elsker det! Hold nu op hvor har jeg savnet miljøet.
Men jeg har ikke tænkt mig at lave en målsætning eller noget der ligner. Lige nu handler det bare om, at gøre hvad der gør mig glad.

T <3

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WEEKENDSRABATKODE TIL MOODINGS