MOLEN EN SØNDAG AFTEN

GØR ÆRLIGHED DIG TIL EN BITCH?

Hey loves.

Dét her har jeg tænkt meget over. Jeg er en person, som siger tingene lige ud. Som de er. Selvfølgelig tænker jeg, før at jeg taler, men det har stadig fået mig til at ligne en bitch til tider…

Selv vægter jeg ærlighed højt og har ingen intention om at slikke røv eller please nogen med uærlighed (undskyld sproget). På den anden side prøver jeg altid at tage hensyn, for man skal jo ikke såre andre mennesker med sin ærlighed.
Hvis man ikke har noget pænt at sige, eller noget positivt at supplere med i en samtale, skal man selvfølgelig pakke sin ærlighed væk. Jeg mener, hvis det ikke gavner noget eller nogen, og ens ærlige mening bare vil være et negativt input, hvorfor så nævne det? Men hvis man får stillet et spørgsmål eller er i en situation hvor man selv er indblandet, må ærlighed da være vejen frem. Også selvom man måske kan fremstå lidt savage-agtig…

Nu skal jeg også passe på med at fremstille mig selv med en glorie på hovedet. Jeg har 120% også ståede i en situation(eller flere), hvor den nøgne ærlighed har været alt for skræmmende. I sådan en situation har jeg nok benyttet mig af, at være selektiv ærlig overfor mig selv og for mine omgivelser. Men når det punkt kommer, hvor jeg går på kompromis med mine værdier som et ærligt menneske, så får jeg sku et jag i maven. Det er bare IKKE rart.

På den anden side er vi alle mennesker, og mennesker har svagheder; kærlighed, sorg, frygt, tanker, lykke – evnen til at føle os selv dybt nede i undergrunden. Svagheder er ikke altid negative og derfor skal vi respektere vores menneskelighed. For i sidste ende er det jo menneskeligheden i os, som udretter fantastiske ting. Men hvis man ikke kan være ærlig overfor andre? Hvordan skulle man så kunne være ærlig overfor sig selv? Ærlighed skal og må praktiseres med kærlighed.

Hm.. Det der med ærlighed og sandhed er virkelig et kringlet emne. Hvad synes I? Gør ærlighed en til en bitch? Skal man kunne tåle ærlighed, hvis man søger et svar hos andre? Og hvis man pynter på sandheden, forsvinder tilliden så i ens ærlighed?

Uanset hvad tror jeg i hvert fald på, at vores sjæl altid vil afspejle de valg vi har truffet i livet, og at vi skal dyrke og pleje dét der giver næring og trivsel i sindet, i ånden og i kroppen.

20643753_10211614321411127_1354373338_n

– T <3

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MOLEN EN SØNDAG AFTEN