MIN FITNESS JOURNEY & SUNDE SLANKETIPS

STATUS.. KAOS & KÆRLIGHED I KBH

Hey loves.
Det her indlæg er egentlig bare en lille opdatering; hvad jeg går og laver, og hvad der sker i mit univers. Først og fremmest har jeg sørme sagt op på mit arbejde. Det er en længere historie, hvilket nok også kommer op på bloggen om noget tid. Nøgleordene til min opsigelse er; manglende overholdelse af den pæne tone indbyrdes. Man skal ikke finde sig i hvad som helst. Når, men mere om det en anden god gang.
Dernæst er projekt ”operativ fjernelse af visdomstænder” sat i gang! Faktisk er det i dag, onsdag d. 5 Juli, at jeg kl. 16.30 skal have opereret begge de nederste visdomstænder ud…. På én gang. Av, bare tanken. Jeg har ladet mig fortælle, at det slemme stadie kun kommer de efterfølgene dage. Alt skal indtages i sugerør, munden kan ikke åbnes pga. sting, savlen løber til højre og venstre, samt nattesøvnen bliver et manglende element. Well, jeg må bare vente og se tiden an.. 😀

19250981_10211207861529884_1784400859_n

Ja, det her er så mit gebis – og som I kan se, så sidder de to nederste visdomstænder godt og grundigt nede i dybet omgivet af en masse nerver.

På en måde er det lidt ærgeligt, at min egen tandlæge på Bornholm ikke kunne udføre operationen selv. Det er så derfor at jeg har fået en tid hos specialtandlægerne her i København. Når det er nævnt, er jeg ret tilfreds med hele situationen. Min kæreste tager med mig, holder mig i hånden, og derudover har han også sørget for at købe en blender. Alt skal nok gå. Det bliver bare hårdt at undvære aften-guffet i form af bland selv slik – det er ligesom en tradition, når min kæreste og jeg sætter en god film på.

Ps… Kryds fingre for mig! & skriv gerne en kommentar hvis du selv har været igennem en operativ fjernelse af visdomstænder. Råd og tips modtages med kyshånd!!

– T <3

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MIN FITNESS JOURNEY & SUNDE SLANKETIPS