BACKPACK; HVAD SKAL MAN PAKKE?

Q&A

Hey loves! Og velkommen tilbage.
For et par dage siden spurgte jeg jer på Instagram, om I havde nogle spørgsmål til mig. Alt mellem himmel og jord. Jeg har fået mange forskellige spørgsmål, og har valgt dem ud, som jeg synes er sjovest.

Hvornår fik du dit første kys?
– Hm, det var nok i 7 eller 8 klasse, at jeg fik mit første rigtig kys (hvilket var en total fiasko! Men det tror jeg at det første kys er for næsten alle, haha!)

Hvor lang tid har du og din kæreste været sammen?
– Ligesom så mange andre, havde vi noget i nogle måneder før selve kæresteriet. Men vi har været kærester i snart 15 måneder.

Hvilke hudprodukter bruger du?
– Lige pt. bruger jeg; kokosolie, renselotion uden parfume, PureActive Intensive og en alovera cream skin conditioner.

Levede din packpacker tur op til dine forventinger mht. de forskellige lande?
– JA! Det hele var så super smukt.

Hvordan fandt du ud af, at du ville være blogger?
– Det fandt jeg egentlig ud af i starten af gymnasiet, men gjorde ikke noget ved det, fordi jeg havde en masse andet at se til. Jeg har altid været meget aktiv på Instagram, men det er begrænset hvor meget tekst man kan skrive derinde; så derfor var min tanke, at en blog ville være lige noget for mig!
Bloggen blev en realitet når jeg kom hjem fra min rejse, og jeg er så glad for netværket og alle jer der læser med!

Hvor stor en betydning har din backpack tur haft for dig?
– Stor betydning vil jeg sige. Jeg har lært mig selv endnu bedre at kende og udfordret mig selv på et personligt plan; noget jeg mener er super vigtigt og sundt. Derudover har jeg set en masse steder, forskellige livsanskuelser og er blevet klogere på andre kulture end min egen.

Hvilken retning tog du, da du skulle læse videre?
– STX.

Hvad vil du efter dit sabbatår?
– Arbejde og læse videre.

Hvordan mødtes du med din kæreste, nu hvor I bor så langt fra hinanden?
– Vi mødte hinanden første gang i København, men vi havde skrevet sammen forinden. Faktisk, så ansøgte min kæreste mig på Facebook i 2012, fordi han havde set mig på Bornholm en sommerdag – ret vildt at tænke på, at vi i dag er kærester.. 😀

Hvis du skulle have børn, hvad skulle de så hedde?
– Uhha, altså nu er jeg jo enebarn, så ønsketænkning ville være at få 2-3 børn. To piger og en dreng. Pigerne skulle hedde Mynte og Flora, og drengens navn er jeg ikke helt sikker på, haha.

Hvilke steder vil du helst besøge i Sydamerika og Afrika?
– Uh! Den er svær. Jeg ville gerne besøge alle stederne! Men jeg kunne rigtig godt tænke mig at besøge Chile, Brasilien og Uruguay i Sydamerika. I Afrika ville jeg gerne besøge Madagaskar, Morocco, Tanzania og Zanzibar.

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til at udlevere ”for meget” af dig selv og personlige ting?
– Jeg gør mig mange overvejelser. Jeg prøver at holde bloggen på et personligt plan/niveau og undgå at være for privat. Det kan godt være svært at skelne mellem personligt og privat, specielt når man bare gerne vil dele en masse med ens søde læsere. Dog synes jeg, at jeg har fundet en fin balance.

Hvad er din motivation for at have en blog?
– Budskaber, inspiration, information og at skabe god stemning.

Yes, det var de udvalgte spørgsmål! Tak fordi I læste med, og hvis du har et spørgsmål, så skriv en kommentar til en eventuelt fremtidig Q&A!
Håber at I har lært mig en smule bedre at kende.
kys og kram!
– T <3

18155386_10210672096216086_443250745_n

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BACKPACK; HVAD SKAL MAN PAKKE?