#atrejseeratleve - ikke bare et hashtag

Så mange penge kostede min rejse som backpacker

Hey loves! Så blev det tid til den anden del af ’’penge-spørgsmålet’’.
I første indlæg omkring økonomien skrev jeg om, hvor mange penge jeg brugte inden afrejse og hvad pengene blev brugt til. Indlægget kan I læse HER.

Som rejsende har man alle forskellige præferencer og måder at rejse på. Derved er det også klokkeklart, at beløbet bliver herefter.
Hvis man rundt regner alt lige fra biletter, vacciner, materielle ting, overnatninger, transport, udflugter, visa og kontanthævninger ud i ét, er omkostningerne for mit vedkommende løbet op på et samlet beløb der siger 45.000 DKK. Beløbet her er som sagt rundt regnet.
Pengene har jeg tjent op selv, hvilket I kan læse mere om HER.

Det kan godt være lidt skræmmende at bruge sine surt optjente penge, men jeg vil våge at påstå, at min rejse kun har gjort mig rigere. Derudover synes jeg faktisk, at beløbet er helt okay for en fire måneders rejse, syv forskellige lande og en masse oplevelser!

Som mange af jer ved, rejste jeg med en god veninde. Vi havde sat vores budget på 50-60.000 DKK pr. Person. Planen var at holde os lidt under budgettet, hvis det altså var muligt. Derfor synes jeg sku (undskyld sproget) at vi har gjort det rimelig godt!

Hvis man rejser langt væk i længere tid, vil jeg mene, at det er en god idé at udarbejde et budget. Enten et månedligt eller et overordnet budget for hele turen.
Selvfølgelig skal man have føling med hvor mange penge man bruger. Det havde været et skidt scenarie, hvis man var nået halvvejs og var løbet tør for skejser.
Når det så er sagt, så sørg for at lave plads til sjov og ballade! I skulle gerne få den bedste tur nogensinde, så det er bare med at komme ud på opdagelse.

Det var hvad jeg havde til jer i denne omgang.
Der er mange som skriver til mig og kommer med ønsker til rejserelaterede indlæg. Hvis I har ønsker og vil læse noget specielt på bloggen, må I endelig give mig et praj.

Knus og kram fra mig!

– T <3
img_4749
(Hostel i Singapore)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#atrejseeratleve - ikke bare et hashtag