• ···
ChriChri interview

Min bedste og værste oplevelse på backpacker-rejsen

Hey loves! I dette indlæg vil jeg skrive lidt om gode og mindre gode oplevelser. Selvom man rejser ude i den store verden er det ikke ensbetydende med, at det hele er lutter og lagkage all the time.

Den bedste oplevelse på rejsen var helt klart når virkeligheden oversteg forventningerne, hvilket skete tit og ofte. At bade i vandfald er en enestående oplevelse og en helt unik følelse af frihed. Derfor må det være en af de bedste oplevelser!

face0424_219868021_n

Derudover er der også en bedste indre oplevelse. Dette handler om at finde sig selv og finde ud af hvor meget familie, veninder og kæreste betyder. Når man er flere hundrede kilometer væk fra sine kære i over tre måneder (det er efter tredje måned at savnet for alvor spidsede til for mit vedkommende), slår man for alvor øjnene op og indser hvor heldig man er. Dette var også en fantastisk og overvældende oplevelse.

Den værste oplevelse på rejsen som backpacker, behøver jeg slet ikke at tænke over. Bed bugs, også kaldet væggelus… De skadedyr var klart den værste oplevelse på turen, dels fordi jeg har en fobi for tæger og skovflåter og alt hvad der er i familie med de klammerter (hvilket væggelus er)….

En fobi kan være meget ødelæggende og nedbrydende, og det er bestemt ikke rart at gå igennem. Faktisk vil jeg betegne en fobi, som en slags psykisk sygdom. En sygelig frygt for noget, som absolut er helt forfærdeligt for personen der lider af fobien.
Min fobi for de små klamme dyr stammer helt tilbage fra dengang jeg var barn. Jeg blev bidt af en giftig skovflåt og fik overført sygdommen borreliose (også kaldet borrelia-infektion). Det er en smertelig sygdom og derfor har jeg altså den dag i dag en fobi for alt der minder om en skovflåt. Det var en super øv oplevelse, men heldigvis var min kæreste kun et opkald væk, og min rejsekammerat Sara havde også en skulder klar til en meget bedrøvet og skrækslagen pige.

Søde og hjælpsomme mennesker! Jeg ved ikke hvad der havde blevet af mig, hvis I ikke havde været der for mig. TAK!
Heldigvis er det de sjove og positive oplevelser, der topper listen og er i overtal! Livet kan ikke altid være en dans på roser – en lille reminder til os alle.

Tak til jer der læste med.
I må alle have en dejlig dag!

– T ❤

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ChriChri interview