Hvordan jeg sparede op til en fire måneders rejse

Hvorfor valgte jeg et sabbatår?

aaaa_6292

Hey loves! Velkommen tilbage, og hvis det er første gang at du besøger bloggen; hjertelig velkommen!
I det her indlæg vil jeg udspecificere, hvorfor jeg valgte at tage et sabbatår, frem for at starte direkte på en uddannelse.

Personligt kunne jeg mærke en længsel efter eventyr, nye steder, opdagelser og oplevelser, efter at have afsluttet gymnasiet. Jeg havde simpelthen gået død i et uddannelses-mønster, hvis jeg ikke havde fået luft. Luft og frirum, langt væk fra forpligtelser, lektier og den ensartede hverdag. Der skulle ske noget! Hvad enten om det havde været frivilligt arbejde, højskoleophold, job i udlandet eller en backpacker rejser (som det jo så blev for mit vedkommende).
Jeg mener bestemt at et sabbatår kan gøre underværker. Jeg fik et af mit livs bedste og mest lærerige rejser. Jeg fandt mig selv som menneske, mine værdier, svagheder og stærke sider. Jeg lærte mig selv at kende, hvilket er noget af det vigtigste i tilværelsen efter min mening.

Hvis man er usikker på hvad man vil, hvem man egentlig er og hvilke kvalifikationer man ligger inde med, vil jeg klart anbefale et sabbatår. Der er ingen der siger, at du skal rejse eller lave noget produktivt. Brug tiden på hvad der føles rigtigt for dig. Rejs, arbejd, tænk, slap af, gå en tur. Nyd dit frirum før realiteten sparker døren ind. Find dig selv og forbered dig på fremtiden. Tag dig den tid det tager at tænke det hele igennem. Det er dit liv, så husk at stop op og nyd det. Det var i hvert fald hvad jeg gjorde, og den beslutning vil forevigt blive værdsat med et smil på læberne.

Et sabbatår er en genial mulighed til at gøre lige hvad du vil, når du vil. Uddannelserne løber ingen vegne, så bare tag det helt roligt.

Jeg håber at I alle har det fantastisk! Og hvis det ikke er tilfældet? Så husk at det ofte er hvad man selv gør det til. Kys og kram herfra.

– T <3

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan jeg sparede op til en fire måneders rejse